Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Support tæt på dig

Online Shop

Indtast dine personlige login-oplysninger for at få adgang til onlineshoppen og afgive en ordre døgnet rundt. Du kan desuden kontrollere produktpriser og leveringstider, eller du kan anmode om et tilbud.

Online Shop

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Bliv CompEx certificeret i vores nye træningscenter i Manchester

Den 6. juli 1988 ødelagde en serie af brande og en eksplosion Piper Alpha platformen in Nordsøen. 167 mennesker mistede livet i den værste katastrofe indenfor offshore olieproduktion.
Den efterfølgende analyse af katastrofen resulterede i mere end 100 anbefalinger til ændringer og forbedringer, herunder at arbejdsgiverne skal sikre sig at deres medarbejdere har de rette kompetencer.
Denne anbefaling var starten på CompEx programmet, som omfatter træning af medarbejdere der arbejder i eksplosive områder.

Nyt træningscenter med CompEx certificering

Endress+Hauser har investeret i et CompEx træningscenter samme sted som vores nyeste Application Training Centre i Manchester og kan nu tilbyde denne træning til vores skandinaviske kunder. Dette træningscenter er naturligvis godkendt og akkrediteret af JTL, den UKAS-akkrediterede organisation der står for CompEx. De første fire moduler, EX01-04, dækker forberedelse, isolation, inspektion og vedligehold af udstyr, og giver teknikeren, der skal udføre arbejde i eksplosive områder de helt rette kompetencer.

Fire moduler

De fire moduler er samlet i et 5-dages forløb med en god blanding af teori og praktiske øvelser der sikrer deltageren øget kompetenceniveau på området. For at garantere den oprindelige intension, om at medarbejderne skal have de rette kompetencer, tilbyder vi naturligvis også et 2-dages opfølgningsforløb der skal gennemføres efter 5 år for at bevare sin certificering.

Vi har allerede haft den første kunde igennem kurset, Nichlas Larsen fra Lund Engineers & Contractors A/S der havde følgende kommentarer efter sin hjemkomst fra Manchester:

"Lige fra jeg havde tilmeldt kurset til afslutningen har det været yderst professionelt. Det faglige niveau på kurset overraskede mig gevaldigt, selvom jeg i adskillige år har arbejdet i Ex områder, blev min viden og kunnen sat på prøve. Omkring selve afholdelsen af kurset i Manchester kan jeg kun rose Endress+Hauser, fra start til slut var der styr på tingene.
Jeg kan kun anbefale dette kursus til alle der arbejder i eksplosive områder. Høj grad af professionalisme og viden."

CompEx træningen indeholder:

  • Øvre og nedre eksplosionsgrænser

  • Flammepunkt, antændelsestemperatur

  • Klassifikation af zoner

  • Klassifikation af gastyper

  • Beskyttelsesklasser og metoder

  • Forbindelsesmetoder og kabelgennemføringer

  • Alt sammen i henhold til ATEX direktivet

  • Installationsmetoder

  • Teori, praksis og afsluttende prøve

Er du interesseret i træningen? - Så kontakt os, hvis du ønsker yderligere information.

  • Endress+Hauser kan nu tilbyde sine skandinaviske kunder CompEx træning. ©Endress+Hauser

Succeshistorier

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com

Relaterede nyheder

Onlineværktøjer

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk