Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Support tæt på dig

Online Shop

Indtast dine personlige login-oplysninger for at få adgang til onlineshoppen og afgive en ordre døgnet rundt. Du kan desuden kontrollere produktpriser og leveringstider, eller du kan anmode om et tilbud.

Online Shop

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Ny bygning for Endress+Hauser i Italien

Grøn arkitektur og moderne uddannelsesfaciliteter, der er designet til at begejstre kunderne

Endress+Hauser i Italien har investeret 14 millioner euro i en trendsættende kontorbygning, så det er muligt at tilbyde endnu bedre kundeservice. Dette træk understreger det italienske markeds betydning for den globale specialist inden for måle- og automatiseringsteknik.

"Den moderne arkitektur afspejler vores stræben efter transparens, kvalitet, bæredygtighed og kundenærhed," forklarede Ivano Mazzoletti, som er administrerende direktør for Endress+Hauser i Italien, i forbindelse med den officielle åbning af den nye bygning. Ceremonien blev overværet af hædersgæster fra både det offentlige og industrien samt Endress+Hausers ledelse og medarbejdere. Den tre etager høje bygning ligger i udkanten af Milano i parklignende omgivelser og rummer 6.000 kvadratmeter.

De cirka 130 medarbejdere nyder godt af et moderne kontormiljø, mens kunderne kan forvente en imponerende infrastruktur med et showroom, uddannelsesfaciliteter, auditorium og restaurant. Den nye bygning har et underjordisk parkeringsanlæg med to etager. "Den nye bygning betyder, at vi i endnu højere grad end tidligere kan servicere vores hjemlige og internationale kunder," understregede Ivano Mazzoletti. Han planlægger at indføre flere kundeuddannelsesprogrammer og på sigt udvide udbuddet af kalibreringstjenester.

Bæredygtigt byggekoncept

Den administrerende direktør er stolt af den energibesparende byggeteknologi, som omfatter geotermiske sonder, der understøtter køling og opvarmning, plus solcelleudstyr på taget, der genererer elektricitet. Regnvand opsamles og bruges som servicevand. Den massive facade samt den avancerede bygningsautomatisering, der også styrer soltaget, giver yderligere energibesparelser.

"Vi reducerede vores energibehov med 60 procent sammenligning med det gamle hovedsæde," sagde Ivano Mazzoletti. "Tre fjerdedele af energien kommer fra fornyelige kilder." Endress+Hauser har været repræsenteret i Italien siden 1974. Indtjeningsmæssigt er landet et af den globalt aktive koncerns største markeder. Salgscenteret har 188 medarbejdere, hvoraf 50 arbejder i serviceafdelingen.

Ud over hovedsædet i Cernusco sul Naviglio i nærheden af Milano har virksomheden salgskontorer i Venedig, Torino, Modena, Macerata og Rom. Syditalien, Sardinien og Sicilien serviceres af repræsentanter.

  • Den nye bygning hos Endress+Hauser i Italien set udefra. ©Endress+Hauser

    Attraktivt miljø for kunder og medarbejdere: Endress+Hauser i Italien lægger fundamentet for yderligere vækst med opførelsen af et nyt salgskontor i nærheden af Milano.

  • Indvielse af de nye faciliteter hos Endress+Hauser i Italien. ©Endress+Hauser

    Indvielse af de nye faciliteter hos Endress+Hauser i Italien.

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com
Onlineværktøjer

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk