Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Support tæt på dig

Online Shop

Indtast dine personlige login-oplysninger for at få adgang til onlineshoppen og afgive en ordre døgnet rundt. Du kan desuden kontrollere produktpriser og leveringstider, eller du kan anmode om et tilbud.

Online Shop

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Endress+Hauser-koncernen hædrer opfindere

270 nye patentansøgninger i 2015 er en ny rekord – egen patentafdeling i USA beskytter nye teknologier i udlandet

Hvert år investerer Endress+Hauser-koncernen mere end syv procent af sit salg på verdensplan i forskning og udvikling. Et konstant højt niveau af patentansøgninger inden for alle områder af måleteknologi vidner om den schweiziske familieejede virksomheds innovationskraft.

"Med 270 første ansøgninger og 456 patenttildelinger er vi glade for at kunne rapportere, at vi endnu en gang overgik sidste års gode resultater," siger Angelika Andres, som er leder af PatServe, Endress+Hausers afdeling for intellektuel ejendom. "Udviklingen viser et højt niveau af kontinuitet og en god fordeling på tværs af alle vores kerneteknologier."

Segmentet med den stærkeste vækst var analyse, hvor de seneste års strategiske opkøb (Analytik Jena, SpectraSensors, Kaiser Optical Systems) gjorde sig gældende. I mellemtiden er antallet af aktive ejendomsretter på verdensplan steget til 6.552.

I gennemsnit sendes fire ud af fem opfindelser fra Endress+Hausers medarbejdere til patentkontoret. Over halvdelen af disse har global relevans, og der tages også patent på dem i USA og i Kina. Kun cirka 30 procent af alle patenter får forretningsmæssig relevans, ofte efter mange år, men de er afgørende for koncernens vækst.

"Vores ejendomsret beskytter ikke alene individuelle innovationer, men også virksomheden som helhed," forklarer Michael Ziesemer, COO for Endress+Hauser-koncernen. "Vores egen bredt baserede patentportefølje betyder, at vi har meget bedre mulighed for at afværge angreb fra konkurrenter."

Nyt afdelingskontor i USA

PatServes åbning af et kontor i udlandet passer godt ind i denne kontekst: Fra den 1. april 2016 vil tre eksperter beskytte tekniske innovationer i Greenwood i Indiana, hvor Endress+Hauser fremstiller instrumenter til niveau-, flow-, tryk- og temperaturmåling.

Analyseteknologien hos Endress+Hausers datterselskaber SpectraSensors (Houston, Texas), Kaiser Optical Systems (Ann Arbor, Michigan) og Endress+Hauser Conducta (Anaheim, Californien) vil også blive beskyttet mod kopiering. Med cirka 600 medarbejdere i produktionen og 250 salgsmedarbejdere er USA et af Endress+Hausers vigtigste markeder.

Der er lang tradition for at hædre opfinderne hos måle- og automatiseringsspecialisten: Medarbejdere, som har indgivet patentansøgninger, inviteres til det årlige Innovators’ Meeting. "På den måde viser vi vores opfindere, at vi værdsætter deres arbejde," siger Michael Ziesemer. Arrangementet i 2016 havde over 300 deltagere og fandt sted den 11. marts i udstillingscenteret i Mulhouse (F). Ligesom hvert år blev patenter, der er særlige vigtige rent økonomisk, belønnet med præmier ved denne festlige lejlighed.

  • Endress+Hauser hædrer sine opfindere til Innovators’ Meeting 2016 i Mulhouse, Frankrig. ©Endress+Hauser

    Endress+Hauser hædrer sine opfindere til Innovators’ Meeting i Mulhouse, Frankrig.

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com
Onlineværktøjer

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk