Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Support tæt på dig

Online Shop

Indtast dine personlige login-oplysninger for at få adgang til onlineshoppen og afgive en ordre døgnet rundt. Du kan desuden kontrollere produktpriser og leveringstider, eller du kan anmode om et tilbud.

Online Shop

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Simulering i stor skala

Endress+Hauser og Rockwell Automation åbner sit første fælles europæiske testcenter

Som producent inden for procesautomatisering er der mange muligheder for at teste nye produkter. Disse test udføres dog sjældent i udviklingsfasen ved de faktiske forhold på virksomhedens eget anlæg. Rockwell Automation, som er ekspert inden for automatiseringsløsninger til industriproduktion, og Endress+Hauser, som er instrumentspecialist, har nu indviet deres første fælles testanlæg til valideringsformål i Europa.

Et af de centrale indslag på testanlægget hos Endress+Hauser i Maulburg, Tyskland, er tre store tanke, som hver indeholder mellem 2.000 og 26.000 liter olie. I tankene er der installeret mere end 20 instrumenter fra Endress+Hauser med forskellige målemetoder, som alle kommunikerer med Rockwell Automations PlantPAx-styresystem. På den måde har alt personalet hos testcenteret hurtig adgang til specifik information og diagnostik relateret til tankens indhold.

Til kundeoplæring og produktvalidering

Den oprindelige idé til en fælles installation kom fra uddannelsescentre etableret af Endress+Hauser med støtte fra Rockwell Automation de seneste år: procesuddannelsesenhederne. Fordelt på ti anlæg i USA, Colombia, Kina og Canada afholder salgsrepræsentanter og produktspecialister fra begge virksomheder sessioner med praktisk uddannelse for deres kunder. Disse kurser omfatter installationsoplæring, simuleringer under virkelige forhold, diagnostik og sammenligning af forskellige teknologier.

Med en investering på flere hundredtusinder euro går det første fælles testcenter for Europa i Maulburg skridtet videre med dette koncept og sætter nye standarder: Det er omgivet af Endress+Hausers produktionsanlæg til niveau- og trykmålingsteknologi og fokuserer på produktvalidering.

Forskning og udvikling er i højsædet, så nye produkter kan tilpasses kundernes krav allerede i en tidlig fase under de faktiske anvendelses- og miljømæssige omgivelser. "Alle vores produkter skal bestå test hos valideringscenteret og bevise, at de skaber en væsentlig merværdi for kunderne. De udsættes for ekstreme belastningsprøver," understregede Gerd Gritsch, som er afdelingschef for kvalitetsstyring hos Endress+Hauser Maulburg.

Automatiseringsspecialister slår kræfterne sammen

Flere fordele for kunderne var drivkraften bag en strategisk alliance mellem Rockwell Automation og Endress+Hauser for mere end ti år siden. De tidligere CEO'er, Keith Nosbusch og Klaus Endress, lovede at kombinere deres styrker til fordel for kunderne og skabe systemer, der kommunikerer problemfrit med hinanden.

I Maulburg inkluderer dette ud over forskning og udvikling oplæring af medarbejdere og kunder hos valideringscenteret og praktisk uddannelse for studerende. Sidste år fik 2.600 eksterne besøgende glæde af oplæring ved brug af testanlæggets tanke og systemer. Nu kommer der flere kursister til fra Rockwell Automation.

Download pressemeddelelse og billeder her.

  • Fælles mål: Frank Kulaszewicz, Rockwell Automation, og Michael Ziesemer, Endress+Hauser. ©Endress+Hauser

    Fælles mål: Frank Kulaszewicz, Rockwell Automation, og Michael Ziesemer, Endress+Hauser, åbner det nye testanlæg i Maulburg, Tyskland.

  • Automatiseringsspecialister slår kræfterne sammen. ©Endress+Hauser

    Automatiseringsspecialister slår kræfterne sammen: Repræsentanter for Rockwell Automation og Endress+Hauser foran det nye testcenter i Maulburg, Tyskland.

Kontakt

Michaela Sulz
Endress+Hauser Maulburg
Tlf.: +49 7622 28 2689
Send e-mail
Onlineværktøjer

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk