Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Support tæt på dig

Online Shop

Indtast dine personlige login-oplysninger for at få adgang til onlineshoppen og afgive en ordre døgnet rundt. Du kan desuden kontrollere produktpriser og leveringstider, eller du kan anmode om et tilbud.

Online Shop

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Michael Ziesemer valgt som præsident for ZVEI

Driftsdirektøren for Endress+Hauser-koncernen valgt til at overtage topposten i ZVEI

På delegeretmødet, som blev afholdt i München den 25. juni, udnævnte ZVEI, den tyske sammenslutning af el- og elektronikproducenter, Michael Ziesemer fra ledelsen hos Endress+Hauser til ny præsident. Ziesemer nævnte energirevolutionen og digitaliseringen af forskellige aspekter af vores liv som industriens største udfordring.

©Endress+Hauser

ZVEI har hele 1.600 virksomhedsmedlemmer, som i alt beskæftiger 1,5 millioner mennesker. Sammenslutningen repræsenterer interesserne for en højteknisk industri med en produktportefølje, der dækker over et bredt spektrum. Michael Ziesemer (63) er nu blevet valgt til at overtage roret hos ZVEI efter at have fungeret som videpræsident for sammenslutningen i syv år. I kraft af sin egenskab som præsident skal han repræsentere interesserne for el- og elektronikindustrien på højeste niveau både inden for erhvervslivet og politisk.

"Det bliver en fantastisk opgave for mig at komme til at stå i spidsen for denne sammenslutning, da denne industri er præget af så mange innovationer," siger Michael Ziesemer. "ZVEI repræsenterer ca. 10 procent af den tyske produktionsindustri. Hver tredje innovation fra produktionssektoren har sine rødder i el- og elektronikindustrien. Derfor har denne industri så stor betydning for at skabe job og fremgang i Tyskland."

ZVEI sporer de økonomiske, tekniske, politiske og samfundsmæssige udviklinger på vegne af el- og elektronikindustrien. Selvom sammenslutningen også har store virksomheder som medlemmer, består den primært af små til mellemstore virksomheder. "Alle industrier i Europa har fremragende SMV'er, der er blandt verdens førende i deres segmenter," siger Michael Ziesemer. "I stedet for at tage det for givet skal denne lederposition konstant generobres."

Radikale ændringer

Energirevolutionen og digitaliseringens betydning er to nøglefaktorer, som industrien står over for det kommende årti. "Energirevolutionen og Internet of Things medfører radikale ændringer, der berører mange områder i vores daglige liv og forvandler hele forretningsmodeller," siger Michael Ziesemer og tilføjer: "ZVEI kan fremme dialogen og sætte processer i gang, som kan hjælpe virksomhederne og samfundet med at forberede sig bedst muligt på denne omstilling."

I 2013 blev Nikolaus Krüger, som er direktør for salg og marketing hos Endress+Hauser, valgt til ZVEIs eksekutivkomité, som er ansvarlig for området inden for måleteknologi og procesautomatisering. "Vi er stolte af, at to af vores ledere befinder sig i en position, hvor de kommer til at dele deres knowhow med denne vigtige tyske industrisammenslutning," siger Matthias Altendorf, som er administrerende direktør for Endress+Hauser-koncernen.

Download pressemeddelelse

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com
Onlineværktøjer

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk