Solvent dosering
En transportabel løsning baseret på Coriolis masseflowmåling

På mange laboratorier benyttes forskellige opløsningsmidler til rengøring og opblanding. Generelt for disse væsker er det dog at de kun må opbevares i begrænset mængde i rum hvor der befinder sig personale, grundet den fare som kan opstå ved indånding, såfremt en flaske eller opbevaringsbeholder går i stykker.

 

VWR Merck International har udviklet et opbevaringssystem, der minder om et fadølsanker, og tillader at større mængder kan opbevares tæt ved forbrugsstedet. Da beholderen ikke er særlig håndterbar har E+H deltaget i et samarbejde omkring udviklingen af en vogn der let kan transportere produktet frem til og samtidig hjælpe til en sikker og hurtig dosering af det ønskede produkt.

 

Vognen er leveret som en færdig løsning fra vor afdeling for nøglefærdige procesløsninger, og den er opbygget omkring vor Coriolis masseflowmåler Promass 83F med integreret batch funktionalitet.

Batch modulet giver mulighed for at styre selve doseringsforløbet, således at en ventil kan lukkes når den forvalgte mængde opnås. Start/stop/reset, samt indstilling af forvalg, foretages direkte på flowmålerens betjeningspanel, hvis grafiske brugerflade gør det let for operatøren at betjene udstyret.

I den aktuelle opgave trykkes produktet ud med nitrogen, der påsættes på tappestedet, og den eneste anden elektriske komponent i systemet er derfor magnetventilen. Denne er, ligesom flowmåleren, Ex-klassificeret således at systemet opfylder de krav der stilles i laboratorierne indenfor farmaceutisk industri.

 

 

Solvent "vognen" er et eksempel på transportable løsninger baseret på Coriolis flowmålere. Dette måleprincips høje nøjagtighed, og få krav til rørføringen, har også gjort det almindeligt at opbygge kalibreringsenheder, der, som solventvognen, kan transporteres ud i anlægget og på simpel måde tilsluttes for kontrollere flowmålere, der vanskelligt lader sig fjerne fra processen.

 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner