Prosonic M
Ny stilskabende ultralydsmåler
 

Ultralydssensorer er pålidelige og kan anvendes til en bred vifte af måleopgaver. De er blevet brugt til berøringsløs niveaumåling i mere end tre årtier og nye materialer og moderne produktionsmetoder gør det muligt at fortsætte en konstant udvidelse af grænserne for anvendelse af Ultralydsmåling.

 

Præcis og sikker måling

Endress + Hauser's nye Prosonic M serie kan let bruges i de mest forskellige applikationer. Den tilbydes både i 2-leder og 4-leder design. Med et spændingsområde fra 10,5 til 32 VDC er det sågar muligt, at tilslutte et 4-leder instrument til solceller eller til et 12 V batteri. Desuden har Endress + Hauser udviklet en ultralydssensor i Prosonic M, der sikrer en målenøjagtighed på +/- 2 mm eller bedre og en opløsning af målesignalet på 1 mm, hvilket sikrer en mere præcis og pålidelig måling i fremtiden.

 

For at opnå den største anvendelsessikkerhed er Prosonic M konstrueret og testet til at kunne modstå neddykning under vand til en dybde af 1,83 m/6 ft i 24 timer (svarende til IP68 / NEMA 6P kapsling). Desuden er den blevet certificeret til anvendelse i XP eller EEx d klassificerede anlæg. Nogle Prosonic M typer er også egnede til anvendelse i anlæg, der kræver egensikre Ex ia kredse. Det robuste aluminiumshus er udformet i et betjeningsvenligt design og er både UV resistent og mekanisk stærkt.

 

Enkelt betjeningskoncept

Prosonic M betjenes på stedet via en menu i klar tekst på et 4-liniers display. Menuen styrer brugeren trin for trin gennem den komplette grundopsætning under opstart. Hvis der er behov for hjælp undervejs, står en online hjælpefunktion til rådighed. Instrumentet understøtter 7 forskellige sprog: engelsk, fransk, tysk, italiensk, hollandsk, spansk og japansk. Desuden kan ultralydssignalerne kaldes frem på displayet i form af en "envelope curve", hvilket giver et præcis billede af reflektionsbetingelserne i den aktuelle anvendelse.

 

Det er således ikke længere nødvendigt, at tilslutte en computer til instrumentet for at få detaljerede oplysninger om målingen, da alle analyser kan foretages direkte på instrumentet. Men til brug for betjening via en laptop, leveres softwaren ToF Tool gratis med hvert instrument. Dette værktøj gør det muligt at servicere målepunkter og dokumentere hvert målepunkt i detaljer. Alle informationer kan samles i et dokument i PDF format, f. eks. til brug for certificering eller servicering, og PDF formatet gør det let at sende information via e-mail.

 

Endelig understøttes digitale standardprotokoller som HART, Profibus PA og FOUNDATION Fieldbus og Prosonic M kan let integreres i eksisterende kontrol- og styresystemer.

 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner