T-Mass 65
den ideelle masseflowmåler til trykluft og andre gasser
 

Der findes på markedet et stort udbud af flowmålere baseret på det termiske spredningsprincip, der beskriver hvordan et opvarmet cylindrisk legeme afkøles i en gasstrøm. Ved at kontrollere opvarmningen af legemet, således at der altid er en konstant differenstemperatur med en identisk udformet reference, vil den effekt der skal benyttes til opvarmningen være proportional med masseflowet af gassen.

 

Med introduktionen af den nye T-mass 65 bliver vore termiske masseflowmålere nu et fuldgyldigt medlem af den nye generation af flowmålere fra Endress+Hauser. Vi har valgt at kalde familien PROline for at markere en ensartet struktur - uanset målerens funktionsprincip - opbygget omkring en række modulære software funktioner. Disse kan tilføre flowmålerne i PROline serien en række spændende nye muligheder, både i forbindelse med indkøring og den daglige omgang med måleinstrumenterne.

 

Fælles for PROline familen er bl.a.

Nye grafiske display, digital kommunikation og integration af konfigurations værktøjer tilbyder nu mulighed for at overføre projektdata, som f.eks. måleområde og TAG nr., tilpasse betjening og give løbende informationer om procesforløbet - alt sammen på en og samme måler!!

 

Signalmæssigt kan ind-/udgangssignaler tilpasses, og efterfølgende ændres v.hj.a. indstiksmoduler. En måler kan således - på et senere tidspunkt - opgraderes til f.eks. feltbuskommunikation uden større problemer.

 

 

T-mass 65 passer alle steder - ved lave driftstryk, små flow og hvor energiudgifterne er høje.

En af de spændende ny faciliteter der introduceres i den nye T-Mass er den integrerede ”Gas Engine”, hvorfra brugeren kan vælge data fra 8 rene gasser - og selv sammensætte blandingsgasser. Da målingen er afhængig af informationer om gassens egenskaber, er netop denne nye mulighed af afgørende betydning, for en troværdig måling - ikke mindst hvis måleren benyttes til flere forskellige gasser.

 

Den termiske måling er en sand masseflowmåling, hvilket betyder at der ikke skal kompenseres for tryk- og temperaturvariationer - og sammenholdt med den fysiske udformning, hvor selve sensordelen kun udgør en minimal restriktion i røret, får man en måler der meget velegnet til applikationer med lave driftstryk og små flowmængder.

 

T-mass 65 fremstilles i 2 udgaver, en flowcelle (med flangetilslutning) for rørdimensioner fra DN15mm til DN100mm og en sondeversion (for indstik gennem rørstuds) der kan anvendes fra DN80mm op til DN 1.500mm - sidstnævnte kan anvendes både i cirkulære og kvadratiske rør.

 

Fordele:

Stort måleområde, typisk 100:1
Tryktabet over måleren er minimalt
Sand masseflowmåling

 

Ulemper:

Måling i ét punkt
Skal indstilles til den aktuelle gasart

 

 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner