Promag – den magnetisk induktive flowmåler
Det mest udbredte måleprincip til flowmåling af væsker indenfor industrien
 

Det mest udbredte måleprincip til flowmåling af væsker indenfor industrien, er den magnetisk induktive flowmåler. Måleprincippet fungerer uden bevægelige dele og har ingen restriktioner i målerøret.

I løbet af de sidste 30 år er princippet således blevet accepteret indenfor alle grene af industrien, fra farmaceutisk industri over fødevare- og kemisk industri til vandbehandling, som førstevalget til løsning af flowopgaver.

 

Måleprincippet

Princippet i den magnetiske flowmåler er baseret på Faraday's lov om induktion. Lettere omskrevet siger Faraday's lov følgende:

 

"Hvis man bevæger en elektrisk leder igennem et magnetfelt, så vil der vinkelret på lederens bevægelsesretning opstå en spænding, der er ligefrem proportional med lederens bevægelseshastighed."

Faraday's lov :  B = U * l * v,

 

Hvor  -          

            U er den inducerede spænding

            v er lederens hastighed

            l er lederens længde

            B er magnetfeltets styrke

 

I den magnetiske flowmåler er det mediet, der er lederen, man skal således lægge mærke til, at Faraday ikke stiller krav til, hvor god lederen skulle være - men blot at den skal være ”elektrisk ledende".

En magnetisk flowmåler kan således kun måle væsker der har en elektrisk ledningsevne, typisk større end 5uS/cm. Princippet kan derfor ikke benyttes på olier og organiske opløsningsmidler !

 

 
 

Promag familien

Hos Endress+Hauser hedder vore magnetiske flowmålere Promag, et ”familienavn” som dækker over en række sensorer og transmittere der sikrer en optimal tilpasning til enhver måleopgave, som dette måleprincip måtte dække.  

 

Sensor typer:

W-sensoren er beregnet til vand og vandige opløsninger, foringsmateriale i PU eller HG.
P-sensoren er til procesopgaver, og aggressive medier, forringsmaterialer i PTFE eller PFA
H-sensoren er til de hygiejniske opgaver - PFA foring og brancherelevante godkendelser

 

Transmitter typer:

Model 10 er standard tranmitteren med få indstillinger, 4-20mA og tællepulser
Model 50 er til de lidt mere krævende opgaver - også i bussystemer
Model 53 er til de krævende opgaver, med stor fleksibilitet og mange software funktioner.

 

Det er muligt at kombinere sensorer og transmittere til netop Deres opgave

 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner