Prosonic S

Det sidste nye indenfor niveaumåling med ultralyd

 

Ultralydsmåling har været anvendt som målemetode til niveaumåling af såvel væske som faste stoffer siden 1969. Endress+Hauser har i dag installeret mere end 400,000 målepunkter world-wide baseret på brugen af ultralyds pulser til niveaumåling, og princippet må siges at have en opnået en solid position blandt de måleprincipper som anvendes til niveaumåling indenfor proces industrien. Prosonic familien fra Endress+Hauser er således blevet synonymet for pålidelige og sikre måleresultater.

 

Skræddersyes til Deres måleopgaver

Sidste nye skud på stammen hedder Prosonic S, og består af en transmitter, FMU90, og en sensor, FDU9x, som kan monteres op til 300m fra hinanden.

Transmitteren kan som udgangspunkt vælges i 2 udførelser:

Et robust vejrbestandigt hus for feltmontage.

Et DIN skinne monteret hus for pladsbesparende installation i en styretavle/et kontrolrum. Et separat display kan leveres for montage i tavlefronten, så betjening og indikation foretages uden at tavlen skal åbnes.

 

Har De allerede et Prosonic system er det muligt at benytte de tidligere sensorer (FDU8x familien), eller benytte de helt nye sensorer i FDU9x serien. De nye sensorer har forbedrede egenskaber indenfor såvel blokerings afstand, materialevalg, som temperatur- og måleområde.

Til væskeapplikationer kan, som noget helt nyt, tilbydes hermetisk svejste sensorer - også i rustfri stål - så de nu også kan benyttes til hygiejniske opgaver indenfor fødevare- og pharmaceutisk industri. Til faste stoffer omfatter sensor udvalget nu også løsninger til høje silo'er med en rækkevidde på op til 70 m.

Såvel sensorer, som transmittere leveres med  ATEX godkendelse, og kan dermed anvendes i områder med eksplosionsfare - både i gas- og støv Ex-zoner. 

 
 

Installation, opstart og betjening - simpel, hurtig og sikker

Allerede når De skal installere Prosonic S vil De bemærke brugervenligheden:

Klemmerækken tilpasses Deres konfiguration, og kan let udvides/ændres - det gør kabeltilslutningen uhyre simpel.

Prosonic S genkender selv den sensor De vælger at tilslutte - og alle grundindstillinger indlæses automatisk.

Quick setup og klartekst display guider Dem hurtigt gennem de sidste tilpasninger.

 

Prosonic S kan enten betjenes via det baggrundsbelyste display, hvor en menustruktur i klartekst leder Dem gennem opsætningen, eller via softwareværktøjet ToF Tool, som også benyttes til en lang række andre af vore instrumenter - Tof Tool medleveres uden beregning.

 

For hurtig evaluering af målesignalet kan signalets udbredelse analyseres visuelt, både på displayet og på en PC, og indhyldningskurven for den aktuelle opgave kan hurtig og sikkert indlægges, så indflydelsen fra eventuelle forstyrrende elementer kan negligeres.

 

Niveau, flow, pumpe kontrol og meget mere…

Da der til alle måleopgaver er knyttet har specielle krav og ønsker, kan De selv konfigurere Prosonic S så den passer til Deres opgave.  Uanset om Deres opgave er væske eller faste stoffer, niveau-/indholdsmåling i tanke, flowmåling i åbne kanaler eller kontrol af pumper eller skrabere/riste, så kan Prosonic S tilpasses til netop Deres opgave - Prosonic S er nemlig forprogrammeret for stort set alle kendte måleopgaver og funktionen vælges med et enkelt menuvalg.

 

Med introduktionen af den nye Prosonic S forsætter den kontinuerlige udvikling indenfor  ultralydsmåling, og den nye FMU90 tilbyder således en gennemprøvet og accepteret målemetode kombineret med den sidste nye teknologi, for enkel tilpasning til enhver måleopgave.

 

 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner