Mål 4 variable med ét og samme instrument
Promass 83I måler masseflow, densitet, temperatur og viskositet

Coriolis masseflowmålere er gennem de sidste 20 år blevet benyttet til mange forskelligartede opgaver. Udover direkte masseflowmåling med høj nøjagtighed, er sensoren en ægte multivariabel måling, idet der er direkte signal for både temperatur og densitet. Som afledte funktioner kan yderligere variable beregnes, bl.a. koncentration baseret på densitetsbestemmelsen.

 

Som noget helt nyt har Endress+Hauser tilføjet direkte viskositetsmåling til de primære målevariable der er integreret i Coriolis flowmåleren.

 

Viskositet er en kritisk proces parameter, som kan give oplysninger om produktets koncentration, konsistens og "hældbarhed" - kort sagt parametre der ikke blot er med til bestemmelse af slutproduktets kvalitet, men også indgår som indikator for problemer i selve produktionen. Kontinuerlig viskositetsmåling giver mulighed for at foretage justeringer mens processen pågår, og dermed undgå at hele partier skal kasseres.

 
Hvordan måles viskositeten ?

I dag foretages bestemmelse af den dynamiske viskositet (enheden Pascal) ofte på et laboratorium, normalt under anvendelse af et viskometer baseret på rotationsprincippet. Disse fungerer principielt på følgende måde:

 

Produktet fyldes i en kop hvori der nedsænkes et roterende legeme - når legemet møder væsken vil der opstå en modkraft. Denne kraft er et ustryk for væskens viskositet - jo større kraft jo højere viskositet.

 

Dette princip kan direkte overføres til Endress+Hauser's et-rørs masseflowmåler Promass 83I, som er baseret på TMB-princippet. Dette princip er patenteret og bygger på Newton's lov om Aktion=Reaktion.

 

I selve måleren er et pendul påhæftet midten af det oscillerende målerør. Ved at lade pendulet svinge i modfase med målerøret opnås et kompenserende moment der sikrer at systemet er stabilt overfor såvel vibrationer som densitetsændringer.

 

Den oscillerende bevægelse vil give væsken en roterende hastighed i målerøret, en hastighed der skaber en modkraft, som vil være afhængig af viskositeten - således at væsker med høj viskositet vil kræve mere energi for at opnå den rotationshastighed der er påkrævet for at bibeholde systemets oscillationsfrekvens.

 

Viskositetsbestemmelsen er nu omdannet til en måling af den strøm, der skal tilføres Coriolis målerens ekscitations spoler for at overvinde oscillationsdæmpningen.

 
Hvilke væsker kan måles ?

Når der tales viskositetsmåling opdeles væsker normalt i to kategorier, de såkaldte Newtonske og ikke Newtonske væsker. Forskellen på de to produkttyper kan bedst beskrives ved at tage udgangspunkt i to produkter vi alle kender -

En Newtonsk væske er f.eks. smøreolie, hvor der er proportionalitet mellem produktets ?sejhed? og forskydningsspændingen (ifølge Newton's forskydningslov) - de fleste homogene væsker tilhører denne kategori.

 

En ikke Newtonsk væske er f.eks. ketchup, hvor den manglende proportionalitet umiddelbart kan opleves når flasken rystes - opslemninger og inhomogene væsker tilhører denne kategori.

 

Coriolis princippet er velegnet til måling af Newtonske væsker, hvor sammenhængen er klart defineret. Fabrikskalibrering foregår med væsker af denne type, og princippet vil derfor give mulighed for at måle den absolutte viskositet uden yderligere justeringer. Ønskes måling på ikke Newtonske væsker skal opgaven vurderes fra gang til gang - i mange tilfælde kan opgaven godt løses, men der må forventes et snævrere måleområde - ligesom målingen i de fleste tilfælde vil være relativ f.eks. til at se om produktet er pumpbart eller ikke.

 

Med introduktionen af den nye viskositets parameter udvides Coriolis målerens multifunktioner betydeligt. Med kontinuerlig masseflow-, temperatur-, densitet- og viskositetsmåling i et og samme instrument tilbyder Endress+Hauser's Promass I sensor i dag et stabilt og hygiejnisk måleinstrument der let kan installeres i de fleste produktioner.

 

Coriolis princippet anvendt til viskositetsmåling er uhyre velegnet til kontrolopgaver, hvor der stilles krav til styring af en ensartet viskositet (kvalitet) på produktet, eller overvågningsopgaver, hvor det skal sikres at egenskaberne ikke overskrider nogle fordefinerede grænser. Ønskes derimod en løbende kvalitets kontrol af slutproduktet, baseret på en absolut viskositetsmåling, så er Coriolis princippet ikke det korrekte valg - i dag
 
Udskriv denne side  |   Anbefal denne side  |   Føj til foretrukne
Generelle funktioner