Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Interneterklæring og ansvarsfraskrivelse

Endress+Hausers websteder

1. Omfang

Enhver brug af dette websted tilhørende Endress+Hauser og/eller associerede virksomheder ("Endress+Hauser"), "Endress+Hauser-websted", er underlagt disse vilkår for anvendelse. Disse vilkår for anvendelse kan blive ændret, modificeret eller erstattet af andre vilkår og betingelser, f.eks. i forbindelse med køb af produkter og tjenester. Uanset om der kræves login eller ej, accepterer brugeren ved at besøge eller bruge Endress+Hauser-webstedet disse vilkår for anvendelse i deres på det tidspunkt gældende version.

2. Tjenester

2.1 Dette Endress+Hauser-websted indeholder bestemte oplysninger og software samt – i visse tilfælde – relateret dokumentation, som kan vises eller downloades.

Endress+Hauser kan når som helst stoppe driften af Endress+Hauser-webstedet helt eller delvist. På grund af internettets og computersystemers karakter kan Endress+Hauser ikke påtage sig noget ansvar for kontinuerlig tilgængelighed af Endress+Hauser-webstedet.

3. Registrering og adgangskode

3.1 Visse sider på Endress+Hausers-webstedet er muligvis beskyttet med adgangskode. Af hensyn til forretningstransaktionernes sikkerhed har kun registrerede brugere adgang til sådanne sider. Endress+Hauser forbeholder sig ret til at afvise registrering for en bruger. Endress+Hauser forbeholder sig i særdeleshed ret til at kræve registrering på visse sider, som tidligere var frit tilgængelige.

Endress+Hauser er berettiget til når som helst og uden nogen forpligtelse til at begrunde det at nægte brugeren adgang til et område, der er beskyttet med adgangskode, ved at blokere brugerdataene (som defineret nedenfor), især hvis brugeren

  • benytter falske data til registreringsformål

  • overtræder disse vilkår for anvendelse eller forsømmer sin pligt vedrørende brugerdataene

  • overtræder gældende love ved at besøge eller bruge Endress+Hauser-webstedet

  • ikke har brugt Endress+Hauser-webstedet i en længere periode.

3.2 Ved registrering skal brugeren oplyse nøjagtige oplysninger og, hvis sådanne oplysninger ændres med tiden, straks opdatere sådanne oplysninger (i videst muligt omfang online). Brugeren skal sikre, at den e-mailadresse, der er oplyst til Endress+Hauser, altid er opdateret, og at der forefindes en adresse, hvor brugeren kan kontakten.

3.3 Efter registrering modtager brugeren en adgangskode, som omfatter et bruger-id og en adgangskode ("Brugerdata"). Første gang, brugeren logger på, skal brugeren straks ændre den modtagne kode fra Endress+Hauser til en adgangskode, som kun brugeren kender. Brugerdataene gør det muligt for brugeren at få vist eller ændre sine data eller efter behov at trække sit samtykke til databehandling tilbage.

3.4 Brugeren skal sikre, at tredjeparter ikke har adgang til brugerdataene, og er ansvarlig for alle transaktioner og andre aktiviteter, der sker vha. brugerdataene. Efter hver onlinesession skal brugeren logge af de websteder, der er beskyttet med adgangskode. Hvis brugeren opdager, at tredjeparter misbruger brugerens brugerdata, skal brugeren straks underrette Endress+Hauser derom skriftligt eller alternativt pr. e-mail.

3.5 Efter underretning i henhold til punkt 3.4 vil Endress+Hauser lukke for adgangen til det område, der er beskyttet med adgangskode, for sådanne brugerdata. Brugeren kan kun få adgang igen ved at sende en anmodning til Endress+Hauser eller foretage en ny registrering.

3.6 Brugeren kan når som helst skriftligt anmode om ophør af sin registrering, forudsat at en sådan sletning ikke er i modstrid med kontraktmæssige forpligtelser. I så fald fjerner Endress+Hauser alle brugerdata og andre gemte oplysninger, der kan bruges til at identificere brugeren, så snart der ikke længere er behov for disse data.

4. Brugsrettigheder til oplysninger, software og dokumentation

4.1 Brugen af oplysninger, software og dokumentation, som forefindes på eller via dette Endress+Hauser-websted, er underlagt disse vilkår for anvendelse eller, i tilfælde af opdatering af oplysninger, software eller dokumentation, underlagt de gældende licensvilkår, der tidligere er aftalt med Endress+Hauser. Separat aftalte licensvilkår har fortrinsret over disse vilkår for anvendelse.

4.2 Endress+Hauser tildeler brugeren en ikke-eksklusiv licens, der ikke kan overdrages eller gives i underlicens, til brug af oplysningerne, softwaren og dokumentationen, som er tilgængelig for brugeren på eller via Endress+Hauser-webstedet i det aftalte omfang, eller hvis der ikke foreligger en sådan aftale, i det omfang, Endress+Hauser har haft til hensigt at gøre det tilgængeligt.

4.3 Softwaren skal foreligge i objektkode uden omkostninger. Der er ingen forpligtelse til at udlevere kildekode. Dette gælder ikke for kildekode relateret til open source-software, hvor licensvilkår har fortrinsret over disse vilkår for anvendelse i tilfælde af overførsel af open source-software, og hvor kildekoden skal udleveres i henhold til betingelserne. I så fald skal Endress+Hauser udlevere kildekoden mod betaling af omkostningerne.

4.4 Brugeren må ikke distribuere oplysninger, software og dokumentation til tredjeparter på noget tidspunkt og må heller ikke udleje eller på anden vis udlevere det. Medmindre det er tilladt i henhold til obligatoriske lovgivning må brugeren ikke ændre softwaren eller dokumentationen og ej heller adskille, foretage reverse engineering eller dekompilere softwaren eller separate dele af den. Brugeren må foretage én sikkerhedskopiering af softwaren, hvis det er nødvendigt for at sikre den fremtidige brug i henhold til disse vilkår for anvendelse.

4.5 Oplysningerne, softwaren og dokumentationen er beskyttet af ophavsretlovgivningen samt internationale ophavsrettraktater og andre love og konventioner relateret til intellektuel ejendom. Brugeren skal overholde sådanne love og må i særdeles ikke ændre, skjule eller fjerne alfanumerisk kode, mærker eller meddelelser om ophavsret hverken fra oplysningerne, softwaren eller dokumentationen eller kopier deraf.

5. Intellektuel ejendom

5.1 Uanset om andet er anført i bestemte bestemmelser i § 4 i disse vilkår for anvendelse, må oplysninger, navne på varemærker og andet indhold på Endress+Hauser-webstedet ikke blive ændret, kopieret, gengivet, solgt, lejet, brugt, suppleret eller brugt på anden vis uden forudgående skriftlig tilladelse fra Endress+Hauser.

5.2 Med undtagelse af brugsretten og andre rettigheder, der udtrykkeligt tildeles heri, tildeles brugeren ikke andre rettigheder, og der er heller ikke impliceret nogen forpligtelse, som kræver tildeling af yderligere rettigheder. Alle patentrettigheder og licenser er udtrykkeligt undtaget.

6. Brugerens forpligtelser

6.1 Ved besøg på eller brug af Endress+Hauser-webstedet må brugeren ikke

  • skade andre mennesker, især mindreårige, eller krænke deres personlige rettigheder

  • bryde den offentlige sædelighed i sin brugsmåde eller overtræde intellektuelle rettigheder eller anden ejendomsret

  • uploade nogen form for indhold, der indeholder en virus, en såkaldt trojansk hest eller andet program, som kan beskadige data

  • overføre, gemme eller uploade hyperlinks eller indhold, som brugeren ikke er berettiget til, især i tilfælde, hvor sådanne hyperlinks eller sådant indhold udgør overtrædelse af fortrolighedsforpligtelser eller er ulovlige

  • distribuere reklamemails eller uopfordrede e-mails (såkaldt "spam") eller forkerte advarsler om virusser, defekter eller lignende materiale, og brugeren må ikke opfordre til eller anmode om deltagelse i nogen form for NNri, sneboldsystem, kædebrev, pyramidespil eller lignende aktivitet.

6.2 Endress+Hauser kan når som helst nægte adgang til Endress+Hauser-webstedet, især hvis brugeren overtræder nogen form for forpligtelser i henhold til disse vilkår for anvendelse.

7. Hyperlinks

Endress+Hauser-webstedet kan indeholde hyperlinks til tredjeparters websider. Endress+Hauser kan ikke drages til ansvar for indholdet på sådanne websider og fremsætter ingen erklæringer vedrørende eller yder støtte til sådanne websider eller deres indhold som sit eget, da Endress+Hauser ikke har kontrol over oplysningerne på sådanne websider og ikke er ansvarlig for deres indhold og oplysninger. Brugen af sådanne websider er alene brugerens risiko.

8. Ansvar for manglende ejendomsret eller kvalitetsmangler

8.1 Hvis oplysninger, software eller dokumentation gøres tilgængelige uden omkostninger, er ethvert ansvar for detekter angående kvalitet eller ejendomsret til oplysningerne, softwaren og dokumentationen, især hvad angår korrekthed eller fravær af defekter eller fravær af krav eller tredjeparters rettigheder, eller hvad angår fuldstændighed og/eller egnethed til et bestemt formål, udelukket undtagen i tilfælde, hvor der forekommer overlagt forseelse eller svindel.

8.2 Oplysningerne på Endress+Hauser-webstedet kan indeholde specifikationer eller generelle beskrivelser relateret til de tekniske muligheder for individuelle produkter, som muligvis ikke vil foreligge i visse tilfælde (f.eks. på grund af produktændringer). Produktets påkrævede ydelse skal derfor aftales i hvert enkelt tilfælde på købstidspunktet.

9. Andre former for retligt ansvar og virusser

9.1 Endress+Hausers ansvar for defekter, hvad angår kvalitet og ejendomsret, skal fastslås i henhold til bestemmelserne i § 8 i disse vilkår for anvendelse. Enhver yderligere erstatningspligt for Endress+Hauser udelukkes, medmindre loven foreskriver det, f.eks. i henhold til produktansvarsloven eller i tilfælde af overlagt forseelse, grov forsømmelse, personskade eller dødsfald, manglende opfyldelse af garanterede egenskaber, svigagtig sløring af en defekt eller ved misligholdelse af grundlæggende kontraktmæssige forpligtelser.

Kompensationen i tilfælde af misligholdelse af grundlæggende kontraktmæssige forpligtelser er begrænset til den typiske, forudsigelige kompensation for en kontrakt, hvis der ikke er tale om overlagt forseelse eller grov forsømmelse.

9.2 Selvom Endress+Hauser gør alle tænkelige bestræbelser for at sikre, at Endress+Hauser-webstedet holdes fri for virus, kan Endress+Hauser ikke garantere, at det er fri for virus. Brugeren skal af hensyn til sin egen beskyttelse tage de nødvendige forholdsregler for at sikre passende sikkerhedsforanstaltninger og skal bruge en virusscanner, før der downloades oplysninger, software eller dokumentation.

9.3 §§ 9.1 og 9.2 har ikke til formål at indføre og implicerer ikke nogen form for ændringer af bevisbyrden til ulempe for brugeren.

10. Eksportkontrol

10.1 Eksport af visse former for oplysninger, software og dokumentation kan, f.eks. på grund af dets karakter eller slutdestination, kræve autorisation. Brugeren skal omhyggeligt overholde eksportbestemmelserne for oplysninger, software og dokumentation, især for EU samt i de individuelle EU-medlemslande og USA.

Endress+Hauser skal mærke oplysninger, software og dokumentation i henhold til Tysklands og EU's eksportkontrollister og den amerikanske handelskontrolliste.

10.2 Brugeren skal især kontrollere og bekræfte, at

  • oplysningerne, softwaren og dokumentationen ikke bruges til formål relateret til bevæbning, atomteknologi eller våben

  • ingen virksomheder eller personer, som er opført i U.S. Denied Persons List (DPL) modtager varer, software eller teknologi af amerikansk oprindelse

  • ingen virksomheder eller personer, som er opført på U.S. Warning List, U.S. Entity List eller U.S. Specially Designated National List modtager noget af amerikansk oprindelse uden en licens

  • ingen virksomheder eller personer, som er opført på Specially Designated Terrorists List, Foreign Terrorist Organizations List, Specially Designated Global Terrorists List eller på EU's liste over terrorister, må modtage varer, og det samme gælder militære modtagere

  • instruktionerne i det tidlige varsel fra de pågældende myndigheder skal følges.

Adgang til software, dokumentation og oplysninger på Endress+Hauser-webstedet må kun finde sted, hvis det sker i henhold til ovenstående kontroller og garantier. Endress+Hauser har ingen forpligtelser, hvis brugeren ikke overholder ovenstående.

10.3 Endress+Hauser skal på anmodning informere brugeren om de relevante kontaktpunkter, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

11. Beskyttelse af datasikkerheden

I forbindelse med indsamling, brug og behandling af data tilhørende brugeren, der kan bruges til personidentificering, på Endress+Hauser-webstedet skal Endress+Hauser overholde gældende love om beskyttelse af datasikkerheden og Endress+Hauser-webstedets politik for beskyttelse af datasikkerheden, som kan findes via hyperlink på Endress+Hauser-webstedet og/eller på www.endress.com/privacy_policy.

12. Supplerende aftaler, domsmyndighed og

gældende lov

12.1 Alle supplerende aftaler skal foreligge på skrift.

12.2 Domsmyndigheden ligger i Zürich/Schweiz, hvis brugeren er erhvervsdrivende i henhold til handelsloven.

12.3 De individuelle sider på Endress+Hauser-webstedet drives og administreres af Endress+Hauser og/eller associerede virksomheder. Siderne overholder den gældende lovgivning i det land, hvor den ansvarlige virksomhed driver virksomhed. Endress+Hauser fremsætter ingen erklæringer om, at oplysninger, software og/eller dokumentation på Endress+Hauser-webstedet er egnet eller tilgængeligt til visning eller download på steder uden for et sådant land.

Hvis brugere benytter Endress+Hauser-webstedet uden for et sådant land, er de alene ansvarlige for overholdelsen af alle gældende lokale love. Adgang til Endress+Hauser-webstedets oplysninger, software og/eller dokumentation fra lande, hvor et sådant indhold er ulovligt, er forbudt. Hvis det er aktuelt, og brugeren ønsker at gøre forretninger med Endress+Hauser, skal brugeren kontakte Endress+Hausers repræsentant for det pågældende land.

12.4 Disse vilkår for anvendelse skal reguleres af – og alle tvister relateret til, eller som opstår på baggrund af, disse vilkår for anvendelse eller deres genstand skal løses i henhold til – lovgivningen i Schweiz, undtagen i det omfang, det er i modstrid med lovregler. Anvendelse af De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) af 11. april 1980 er udelukket.