Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Kalibreringsprojekt med hurtig værdiskabelse

Verifikation og service af 50 flowmålere inden for et vedligeholdelsesvindue på 24 dage

Polymerproducenten i Singapore stod i starten af 2018 over for en stor udfordring med at håndtere en planlagt nedlukning af produktionen pga. vedligeholdelsesarbejde med kun 24 dage til rådighed til at klare opgaven. En af projektets vigtige opgaver var kalibrering af 50 kritiske flowmålere, som var blevet indkøbt fra Endress+Hauser og installeret i løbet af 2012 og 2013.

Kemikalieanlæg om natten ©Endress+Hauser

Oversigt over fordele

  • Første kalibrering af 50 kritiske flowmålere efter fem års drift

  • Kort nedlukningsvindue på 24 dage til verifikation og kalibrering

  • Kunden kunne drage fordel af Endress+Hausers omfattende kalibreringskompetencer

  • Kombineret onsite- og offsite-indsats gjorde det muligt at færdiggøre vedligeholdelsesprojektet til tiden

Udfordringen

Virksomhedens planlægningsansvarlige frygtede, at de ikke ville være i stand til at gennemføre vedligeholdelsesprojektet, som omfattede nedtagning, rensning og kalibrering af 50 flowmålere, inden for den opstillede frist. Alle målere havde været i drift i mindst fem år, så planlæggerne forventede et vist behov for reparationer. Det laboratorium, som virksomheden normalt benyttede, havde svært ved at leve op til de specifikke tekniske kalibreringskrav og var ikke i stand til at udføre nogen form for reparationer.

Vores løsning

Endress+Hauser i Singapore tildelte en projektleder som kundens eneste kontaktpunkt. Kalibreringsarbejdet for hver flowmåler omfattede:

  • Adskillelse og kemisk rensning

  • Indledende inspektion og bestemmelse af det påkrævede arbejde

  • Kalibrering i overensstemmelse med relevante standarder

  • Reparationer og justeringer efter behov

  • Dokumentation af kalibreringen til anlæggets arkiv

  • Rettidig geninstallation inden planlagt genopstart af produktionen