Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Online tools

Kontaktoplysninger

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Ændringer i direktionen

Dr. Andreas Mayr får større ansvar hos Endress+Hauser; Jörg Stegert slutter sig til koncernen for at sætte sig i spidsen for HR-området

Der sker ændringer i Endress+Hauser-koncernens ledelse. Pr. 1. marts 2019 bliver Dr. Andreas Mayr Chief Operating Officer (COO) med ansvar for salg, produktion og support og får dermed større ansvar i direktionen. I denne stilling kommer han til at fungere som stedfortrædende CEO for Matthias Altendorf. Den 1. oktober 2018 tiltrådte Jörg Stegert som koncernens Chief Human Resources Officer (CHRO) for at lede hele personaleområdet.

Drivkraften bag reorganiseringen er digitaliseringens tiltagende påvirkning, konjunkturbevægelserne, det politiske klima og sidst, men ikke mindst den globalt aktive koncerns vedvarende vækst. “Vi ønsker at fortsætte vores arbejde med aktivt at forme denne transformation,” forklarede Klaus Endress, bestyrelsesformand. “Ved at samle koncernens driftsmæssige ansvar hos en COO kan vi frigøre mere tid hos vores CEO, så han kan fokusere på sine opgaver.”

Matthias Altendorf, som har ledet den familieejede virksomhed siden 2014, vil fokusere mere intenst på at ensrette, vækste og styrke Endress+Hauser-koncernen, samtidig med at virksomhedskulturen og -værdierne forankres yderligere i det globale netværk af virksomheder. Ud over strategi, forretningsudvikling og digitalisering vil CEO Matthias Altendorf koncentrere sig om at udvide forretningsområdet for laboratorieanalyser yderligere.

Andreas Mayr (57) var som Corporate Director of Marketing & Technology allerede en del af koncernens direktion. Han har en doktorgrad i fysik og blev ansat hos Endress+Hauser i 1998. I sin nye rolle kommer han til at bruge al sin tid og indsats på at hjælpe med lede koncernen.

Hans efterfølger som CEO hos Endress+Hauser SE+Co. KG i Maulburg, Tyskland – koncernens kompetencecenter for niveau- og trykmålingsteknologi – bliver pr. 1. januar 2019 Dr. Peter Selders (49), som hidtil har stået i spidsen for vores teknologidivision.

Ny ledelse til HR-området

Jörg Stegert indtrådte i direktionen den 1. oktober 2018 for at stille sig i spidsen af koncernens HR-område. 48-årige Jörg Stegert kom senest fra en stilling som HR-chef hos Knorr-Bremse AG i München. Der støttede han virksomheden på direktionsniveau og overvågede projekter på HR-området som f.eks. etablering af internationale strukturer og en moderne it-arkitektur for HR-ansøgninger.

Jörg Stegert har desuden beskæftiget sig med problemstillinger i relation til intern kommunikation samt træning og uddannelse. Han erstatter Roland Kienzler, som har forladt virksomheden for at søge nye udfordringer.

Endress+Hauser-koncernens direktion omfatter desuden Dr. Manfred Jagiella (Corporate Director, Process Analysis Business), Chief Information Officer Pieter de Koning (IT), Chief Sales Officer Nikolaus Krüger (salg og service), Chief Financial Officer Dr. Luc Schultheiss (økonomi) og General Counsel Dr. Heiner Zehntner (jura).

  • Dr. Andreas Mayr ©Endress+Hauser

    Dr. Andreas Mayr får mere ansvar i Endress+Hauser-koncernens direktion som Chief Operating Officer.

  • Jörg Stegert ©Endress+Hauser

    Jörg Stegert får ansvaret for hele HR-området i den globalt aktive Endress+Hauser-koncern.

  • Dr. Peter Selders ©Endress+Hauser

    Dr. Peter Selders tiltræder som ny CEO for Endress+Hausers kompetencecenter for niveau- og trykmålingsteknologi i Maulburg, Tyskland.

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk