Endress+Hauser investerer i sensorteknologi

Datterselskabet Innovative Sensor Technology IST AG udvider sit anlæg i Ebnat-Kappel, Schweiz

Innovative Sensor Technology IST AG, som er en del af Endress+Hauser-koncernen, fortsætter med at vokse. Den 24. maj 2019 indviede sensorspecialisten officielt en udvidelse af sit anlæg i Ebnat-Kappel i det østlige Schweiz. Anlægget, som kostede næsten 15 millioner euro at opføre, fordobler nu gulvarealet.

Mirko Lehmann, som er CEO for Innovative Sensor Technology IST AG; Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen, og Klaus Endress, bestyrelsesformand i Endress+Hauser-koncernen, bød velkommen til utallige kunder, partnere, repræsentanter fra den politiske verden, erhvervslivet og medarbejdere i forbindelse med indvielsesceremonien.

"Den stigende efterspørgsel efter innovative sensorer og den deraf følgende store vækst hos Innovative Sensor Technology IST AG betød, at det var nødvendigt for os at udvide anlægget. Vi er overbeviste om, at vi har fået de nødvendige forhold til at skabe endnu flere innovationer," sagde Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen

Stigende efterspørgsel

Det 13.500 kvadratmeter store anlæg omfatter omkring 3.700 kvadratmeter produktionsplads, hvoraf 1.500 er afsat til clean rooms. Kontor- og kantinefaciliteterne blev også udvidet. Udvidelsen var nødvendig på grund af den øgede produktion og det stigende pladsbehov.

Siden flytningen til Ebnat-Kappel i 2012 har Innovative Sensor Technology IST AG fordoblet antallet af medarbejdere på stedet til næsten 200. Medarbejderne flyttede ind på det nye anlæg, da det 18 måneder lange byggeprojekt blev færdigt i starten af 2019.

Innovative Sensor Technology IST AG

Innovative Sensor Technology IST AG har hovedsæde i Ebnat-Kappel i det østlige Schweiz og er en af de førende producenter af fysiske, kemiske og biologiske sensorer. IST AG er specialiseret i udvikling og fremstilling af RTD-temperatursensorer med tynd- og tykfilmsplatin og -nikkel, termisk masse-flowsensorer, kapacitive fugtighedssensorer, konduktivitetssensorer og biosensorer. Virksomheden har 400 medarbejdere rundt om i verden og har været en del af Endress+Hauser-koncernen siden 2005.

Datterselskabet Innovative Sensor Technology IST AG udvider sit anlæg i Ebnat-Kappel, Schweiz ©Endress+Hauser

På vej mod vækst: Innovative Sensor Technology IST AG – et datterselskab i Endress+Hauser-koncernen – udvidede sit anlæg i Ebnat-Kappel for omkring 15 millioner euro.

Indvielsesceremoni hos Innovative Sensor Technology IST AG i maj 2019. ©Endress+Hauser

Indvielsesceremoni hos Innovative Sensor Technology IST AG i maj 2019.

Kontakt