Endress+Hauser-koncernen

Mediecenter

Events

Din karriere hos Endress+Hauser

Online tools

Kontaktoplysninger

E-direct Shop

E-direkt: Enkel bestilling af de produkter, du har brug for lige nu

E-direct Shop

Førende inden for innovation

Endress+Hauser modtager Swiss Technology Award for Promass Q-flowmåleren

Med Promass Q, har Endress+Hauser vundet i kategorien Innovation Leaders i forbindelse med Swiss Technology Awards. Den Coriolis-baserede flowmåler, som blev udviklet specielt til brug i olie- og gasindustrien samt føde- og drikkevareindustrien, blev fremhævet for sin enestående målenøjagtighed, selv ved vanskelige driftsforhold. Prisen blev overrakt torsdag i forbindelse med Swiss Innovation Forum.

Swiss Technology Award anses for at være Schweiz' vigtigste pris inden for innovation og teknologi. Endress+Hauser var en af ni finalister ud af 60 ansøgere, som blev udvalgt til at præsentere deres produkt eller teknologiske innovation for hovedjuryen. Vinderne blev udvalgt og hædret foran mere end 1.000 gæster fra erhvervslivet, videnskabens verden og de offentlige myndigheder i forbindelse med Swiss Innovation Forum i Basel, Schweiz.

"Med Promass Q lykkedes det os at kombinere avanceret teknologi, innovativt design og uovertruffen kvalitet i et enkelt instrument. Vi er stolte af, at vores arbejde er blevet anerkendt med Swiss Technology Award," siger Martin Anklin, som er ansvarlig for udviklingen af Coriolis-instrumenter hos Endress+Hauser Flowtec i Reinach, koncernens kompetencecenter for flowmålingsteknologi.

Konstant innovation

Den schweizisk baserede specialist inden for måle- og automatiseringsteknologi lægger stor vægt på forskning og udvikling. I 2016 udgjorde de globale investeringer i forskning og udvikling i Endress+Hauser-koncernen 7,8 procent af omsætningen. Det konstant høje antal patentansøgninger inden for alle måleteknologiens anvendelsesområder understreger desuden den familieejede virksomheds store styrke inden for innovation.

Promass Q – specialisten til krævende anvendelser

Stor målenøjagtighed er ekstremt vigtigt inden for en lang række industrianvendelser. Tidligere krævede det imidlertid et ideelt miljø med stabile procesforhold og enfasede, homogene medier. Med Promass Q garanterer Endress+Hauser uovertruffen nøjagtighed ved måling af masseflow, volumenflow og densitet, selv ved skiftende procesforhold.

Med Promass Q har Endress+Hauser skabt en ny tilgang til præcis måling af gasholdige medier. Den innovative multifrekvensteknologi (MFT) til Coriolis-flowmålinger gør det muligt at kompensere aktivt for målefejl, der skyldes indespærret gas i mediet. Alt dette sker i realtid. Integreret diagnostik og Heartbeat-teknologi gør det desuden muligt at kontrollere følerne, målerørene og måleelektronikken, mens processen kører.

Swiss Technology Award

Swiss Technology Award anerkender innovative teknologiprojekter fra virksomheder og universiteter. Prisen, som er blevet uddelt af arrangørerne af Swiss Economic Forum siden 2007, sætter fokus på teknologiske innovationer og udviklinger, der er et vigtigt bidrag til industrien og samfundet.

Ud af alle de indsendte projekter udvælger et tværfagligt panel af eksperter ni finalister – tre inden for hver af kategorierne Inventors, Start-ups og Innovation Leaders. Priserne overrækkes i forbindelse med Swiss Innovation Forum i Basel.

  • Endress+Hauser-udviklerne Martin Anklin og Alfred Rieder med det prisbelønnede instrument.  ©Endress+Hauser

    Stolte vindere: Endress+Hauser-udviklerne Martin Anklin og Alfred Rieder med det prisbelønnede instrument.

  • Med Promass Q, har Endress+Hauser vundet prisen Swiss Technology Awards. ©Endress+Hauser

    Med Promass Q, har Endress+Hauser vundet i kategorien Innovation Leaders i forbindelse med Swiss Technology Awards.

Kontakt

Endress+Hauser A/S
Poppelgårdvej 10-12 2860 Søborg , Danmark
Tlf.: +45 70 131 132
Fax: +45 70 132 133
Send e-mail www.dk.endress.com

Relaterede nyheder

Dette websted anvender cookies. Ved at anvende webstedet accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her Luk