Endress+Hauser baner vejen mod fremtiden

Rekordhøje tal for nettoomsætning, overskud, medarbejdere og investeringer

Endress+Hauser Group øgede sidste år sin nettoomsætning med mere end 7 procent til over 1,8 milliarder euro. Mens valutakurserne førte til langsommere vækst, gav opkøb, særligt inden for analytics-området, et skub fremad. Foruden etableringen på nye markeder var koncernens nye direktør den største nyhed i 2013.

Koncernen opnåede et rekordoverskud på driften på 277 millioner euro såvel som den største nettoindtjening nogen sinde på 187 millioner euro. Koncernen investerede cirka 130 millioner euro i det verdensomspændende produktions- og salgsnetværk. Ved udgangen af 2013 havde virksomheden 11.919 ansatte. Af 1.853 nye stillinger i selskabet på verdensplan, opstod 1.300 som følge af opkøbene. Yderligere 550 stillinger er skabt organisk i koncernen.

Tilstedeværelse på markedet for laboratorieanalyse

Koncernens økonomiske nøgleindikatorer er påvirket stærkt af opkøb. Foruden overtagelsen af virksomheden og de ansatte hos en tidligere repræsentant i Indonesien og købet af den amerikanske optisk analytics-virksomhed Kaiser Optical Systems, er en andel i Analytik Jena en vigtig faktor. Andelen sætter Endress+Hauser i stand til at opnå fodfæste inden for laboratoriebranchen. Andelen havde en effekt på egenkapitalgraden, som faldt med mere end 2 point til 67,8 procent.

Gnidningsfrit skifte i toppen

For den familieejede virksomhed bar overdragelsen af stafetten hen mod slutningen af året en særlig betydning. Klaus Endress, søn af virksomhedens grundlægger, som har stået i spidsen for Endress+Hauser Group siden 1995, blev medlem af bestyrelsen og erstattede her Klaus Riemenschneider som formand. Koncernens nye administrerende direktør er Matthias Altendorf, som har 25 års erfaring hos Endress+Hauser og er tidligere administrerende direktør for kompetencecentret for niveau- og trykmålingsteknik i Maulburg, Tyskland.

Forsigtig start på det nye år

For 2014 har Endress+Hauser fastsat et mål for nettoomsætningen på over 2,1 milliarder euro – et plus på mere end 15 procent pga. opkøbene. Udover de nye forretningsområder er der planlagt en organisk vækst på cirka 9 procent. Virksomheden har til hensigt at oprette 500 nye job og øge egenkapitalprocenten til et betydeligt stykke over 70 procent igen. Indtil videre har årets begyndelse været beskeden.

En medarbejder samler flowmålingsudstyr i divisionen i Itatiba/Brasilien. ©Endress+Hauser

Global kompetence: Endress+Hausers produktion på verdensplan afhænger af de samme høje kvalitetsstandarder – ligesom her på den nye fabrik i Itatiba/Brasilien.

Kunde og tekniker fra Endress+Hauser taler sammen oven på en tank . ©Endress+Hauser

I øjenhøjde: Ved hjælp af skræddersyede løsninger støtter Endress+Hauser sine kunder inden for industriel procesteknik.

Direktionen i Endress+Hauser Group ©Endress+Hauser

Fælles indsats for succes: Direktionsmedlemmerne i Endress+Hauser Group.

Matthias Altendorf, administrerende direktør i Endress+Hauser Group ©Endress+Hauser

Optimistisk syn på fremtiden: Matthias Altendorf trådte i år ind i stillingen som ny administrerende direktør for Endress+Hauser Group.

En lærling pudser en metalgenstand. ©Endress+Hauser

Med passion på vejen mod succes: Endress+Hauser tilbyder unge interessante job, en bred vifte af uddannelses- og avancementsmuligheder samt et internationalt arbejdsmiljø.

Kontakt

Downloads