Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

One-stop shopping

Endress+Hauser gør det endnu nemmere at vælge instrumenter online

Stadig flere måleinstrumenter fra Endress+Hauser bestilles online. I de første fem måneder af 2020 blev antallet af ordrer bestilt via vores hjemmeside næsten fordoblet. Med den nye FLEX Selections produktsegmenteringsstruktur, e-handelsoptimeringer og integrationen af E-direct-portalen på hjemmesiden, er det nu blevet endnu nemmere at finde, vælge og bestille de rigtige produkter online.

"Vi er i fuld gang med at gøre det endnu nemmere for kunderne at handle med os digitalt ved at sammenlægge vores e-handelsportaler og introducere flere innovative tiltag på endress.com," siger Nikolaus Krüger, Chief Sales Officer i Endress+Hauser-koncernen. Den globale E-direct-portal er udviklet til enkle produkter, som opfylder basale målebehov, mens hjemmesiden endress.com tilbyder hele Endress+Hausers produktsortiment.

Efter sammenlægningen af e-handelsportalerne som forventes afsluttet inden årets udgang, vil alt være tilgængeligt på ét samlet sted, så det ikke længere er nødvendigt at skifte mellem portaler og konti. I den forbindelse er FLEX Selections blevet introduceret på vores hjemmeside. Den nye funktion supplerer de eksisterende valgmuligheder og inddeler Endress+Hausers sortiment af måleinstrumenter i fire grupper afhængigt af kundens behov.

"Fundamental" indeholder basisprodukter, som er nemme at vælge, installere og betjene. "Lean" har pålidelige og robuste instrumenter til effektiv styring af kerneprocesser. "Extended" dækker over alle innovative procesoptimeringsteknologier, og "Xpert" har specialprodukter til krævende applikationer. "FLEX gør det endnu nemmere for kunderne at finde de rigtige produkter til deres individuelle behov," siger Nikolaus Krüger.

Den bedst mulige brugeroplevelse

E-handelsområdet på hjemmesiden er blevet udvidet med funktioner, som giver en bedre brugeroplevelse. Når kunderne har logget på, kan de nu bruge deres "Mit Endress+Hauser"-konto til nemt at administrere alle deres aktiviteter, herunder produkttilbud og ordrer. Kontostrukturen, indkøbskurven og kassen er også blevet optimeret. Ydermere er der fuld gennemsigtighed med den forbedrede funktion til sporing af ordrer, så kunderne kan få vist status på deres ordrer når som helst og fra en hvilken som helst enhed.

Med FLEX Selections bliver det endnu nemmere at vælge instrumenter. ©Endress+Hauser

Med FLEX Selections bliver det endnu nemmere at vælge instrumenter på Endress+Hausers hjemmeside.

Kontakt