Få en solid måling af hårdheden i vandet
Vores nye analysator måler online og præcist
Hårdt vand kan gøre din proces mindre effektiv
I mange industrier kunne man faktisk opnå gode besparelser på sigt ved at måle på hårdheden for at optimere en blødgøring af vandet. Dette gælder både til dampkedler, køletårne, vask samt skylleprocesser. Kalken kan være til stor gene idet den kan sætte sig på indersiden af rørene eller varmelegemerne og dermed betyde, at maskinerne skal anvende mere energi og eventuelt jævnligt afkalkes. Den betyder også at der skal anvendes mere sæbe eller kemikalier i renseprocessen. I sidste instans kan hårdheden i vandet forårsage dyre nedbrud i produktionen.
Måler online og præcist
Her i efteråret lancerer vi analysatoren CA80HA, som måler hårdheden i vandet med fotometrisk analyse. Denne metode er en meget anerkendt metode, som ofte anvendes på laboratorier. Den måler uden behov for prøveforberedelse og kan måle indenfor 7 minutters intervaller, så du kontinuerligt måler hårdheden i vandet. Analysatoren har sine helt store fordele i processer hvor hårdheden i vandet skal måles nøje, for at opnå en god kvalitet på slutproduktet eller ved en hårdhedsovervågning i procesvand, hvor en online måling kan medføre betydelige omkostningsbesparelser.
Vores danske drikkevand er normalt anerkendt for sin høje kvalitet og produceres under strenge krav, men flere steder i landet og ikke mindst i hovedstadsområdet er det også meget hårdt, dvs. fuld af kalk og magnesium. Danmark er langt fra fortroppen med central blødgøring af drikkevand. Både i Tyskland, Sverige og Holland har man gjort det et stykke tid, men nu er de danske vandværker også begyndt at forske i dette.
Et stabilt og fleksibelt system
Med analysatoren CA80HA får du alt hvad du skal bruge. Den kører på vores populære Liquiline transmitter platform, som gør at du kan kobleyderligere 4 Memosens sensorer på din transmitter. Som alle andre analysatorer har den et meget lavt reagensforbrug og gode automatiske rengørings- og vedligeholdelses programmer.