Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.
Flowmåling

Hvad er flowmåling?

Hvordan bruges flowmåling?

Flowmåling bruges, når man har behov for at måle en mængde, som passerer igennem et rør. Det bruges blandt andet til kontrolmåling. Når man måler et flow, er det typisk fordi, at der skal indgå et måleparameter i en reguleringssløjfe. Man vil gerne vide, hvor mange eksempelvis liter (volumen), kilo (masse) eller kubikmeter (volumen), der strømmer igennem et rør.  

Fordele

  • Måling af flow minimerer usikkerheder og behovet for temperaturkompensation.

  • Forskellige flowmålere kan bruges til at måle forskellige medier, herunder væsker, gasser, damp og faste stoffer.

  • Flowmåling kan tage højde for faktorer som densitet, viskositet og temperatur.

Flowmåling bruges alle steder, hvor man har behov for at kende en kendt mængde. Mange steder er der myndighedskrav i forhold til godkendelser, hvor man derfor har behov for at vide, at den komponent, der sidder i ens modul eller maskine, lever op til nogle standarder. Det kan eksempelvis være kalibrering og verificering.

Internationale krav

Det er vigtigt, at flowmåleren er forhåndskalibreret eller verificeret, inden den kommer ud fra fabrikken, fordi der derved følger nogle standarder med, som ikke kun er danske, men internationale. Alle flowmålere fra Endress+Hauser er forhåndskalibrerede og verificerede. Dermed kan vores kunder være sikre på, at flowmåleren er godkendt i forhold til de certificerende organer.  

Forskellige krav til flowmåling 

Kravene til flowmålere varierer fra industri til industri. Life Science-industrien har sammen med fødevareindustrien eksempelvis meget høje krav. Og det gælder ikke kun den del, der er i berøring med medierne, men også den ydre udformning af flowmålerne, det vil sige, hvordan de produceres. De skal for eksempel kunne rengøres, både med kemiske produkter og med damp. Så der er stor forskel på udformningen.              

Olie og gas

Inden for olie og gas samt den kemiske industri er der også bestemte sikkerhedskrav, for eksempel om ATEX og SIL, som en flowmåler skal leve op til. Når to parter afregner, er der desuden nogle krav til afregningsgodkendte flowmålere, hvilket Endress+Hauser også tilbyder.

Flowmåling til alle medier  

Flowmåling kan være på enten væske, gas eller damp og sker derfor efter flere forskellige principper. Hos Endress+Hauser tilbyder vi flowmålere til både ledende og ikke-ledende væsker.  

Flowmåling af ledende væsker

Ved flowmåling af ledende væsker bruges der magnetiske flowmålere. Langt de fleste af de forskellige principper for flowmåling kan bruges til ledende væsker. Med ledende væsker menes væsker med ledningsevne. Det er for eksempel postevand og mælk, men også forskellige syrer og baser.  

Flowmåling til forskellige typer industrier

De forskellige flowmåleprincipper passer også til forskellige industrier. Det kan være den kemiske, hygiejniske, olie og gas eller den farmaceutiske industri med flere. Inden for hvert enkelt segment findes der forskellige typer flowmålere, hvor princippet for målingen er ens, men udformningen af flowmåleren er forskellig. Det kan være nogle flanger med høje tryktrin. Det kan også være hygiejniske tilslutninger, så produkterne kan rengøres, når de sidder i rørene. Så udformningen af flowmålere varierer fra industri til industri. 

Flowmåling i ikke-ledende væsker

Ikke-ledende væsker kan for eksempel være afsaltet vand. Mange industrier bruges afsaltet og demineraliseret vand i produktionen. Her har man brug for et andet måleprincip. 

Overordnede typer af flowmåling

Overordnet set findes der magnetisk flowmåling, Coriolis, det vil sige masseflowmåling, termisk flowmåling, vortex- og ultralydsflowmåling, DP-flowmåling, hvilket vil sige, at man bruges differenstryk til at måle med i eksempelvis pitotrør eller måleblænde.

Flowmålere til ethvert behov  

Endress+Hauser kan tilbyde flowmålere til ethvert behov. Vi har en bred vifte af protokoller, der sender data fra flowmålerne til vores kunders respektive styringssystemer. Protokollerne kan være fire til 20 milliampere HART, der er et meget brugt signal, men også profinet (APL), ethernet, profibus med videre.  

Heartbeat Technology

Endress+Hauser tilbyder Heartbeat Technology, som er en funktionalitet, hvor flowmåleren overvåger sig selv under drift. Vi har den flowmåler på markedet, der overvåger flest parametre (total test coverage > 95 procent), så din sikkerhed og oppetid er i top. Flowmåleren kan også køre en Heartbeat-verificering, hvor du får et TÜV-certificeret og sporbart dokument ud.

Hvorfor flowmålere fra Endress+Hauser?

Vores flowmålere er meget robuste og kan tåle at sidde i udfordrende omgivelser. De er også meget nøjagtige, og vi tilbyder en stor variation i hver enkelt målertype, blandt andet i forhold til hvilke materialer, flowmåleren er udformet af. 

Flowmålere fra Endress+Hauser kan fås med alle slags procestilslutninger og godkendelser. De har en høj kvalitet og dermed også en lang levetid, så Total Cost of Ownership (TCO) er lavt. Nogle af vores flowmålere har kørt hos vores kunder i 25 år.