Title

Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Avanceret niveaustyring

Øget produktion og samtidig lavere vedligeholdelsesomkostninger.

Kanmantoo kobberminens anvendelse af den nyeste radarteknologi til niveaumåling har øget ROM-beholderens kapacitet og dermed øget produktionen og reduceret vedligeholdelsesomkostningerne. Niveaumåling i ekstremt støvfyldte miljøer er forbundet med store problemer på grund af ophobningen af snavs. I ROM-beholdere er problemet særligt udtalt, da støv og snavs lægger sig på alt i omgivelserne. Uden at udvide infrastrukturen eller installere yderligere udstyr øgede Kanmantoo kobberminen i det sydlige Australien produktionskapaciteten og anlæggets tilgængelighed ved hjælp af den unikke diagnosticeringsfunktion i en radarniveautransmitter.

Kundekrav

  • Øg produktionskapaciteten med lave omkostninger

  • Opnå større tilgængelighed for anlægget

  • Pålidelig niveaumåling, der ikke påvirkes af ophobning af snavs

  • Reducer vedligeholdelsesbehovet

Kundeudfordring

For at øge produktions- og lagerkapaciteten hævede Kanmantoo kobberminen fyldningshøjden i en ROM-beholder til opbevaring af uforarbejdet kobbermalm. For at muliggøre denne forøgelse skulle den eksisterende radarniveausensor flyttes til en ny position, hvor den uundgåeligt ville blive dækket af snavs.

Styrken af det målesignal, som radarniveautransmitterne udsender og modtager, er afgørende for præcise målinger. Snavs dæmper målesignalets energi, og efterhånden som der ophobes mere snavs, bliver målingerne gradvist upålidelige. Selv en visuel kontrol af mængden af ophobet snavs giver ingen indikation af, hvor meget måleydelsen er forringet.

Under disse forhold skal konventionelle radarbaserede og ultralydsbaserede/akustiske niveautransmittere derfor typisk rengøres regelmæssigt – i nogle tilfælde hver time. Det er ikke blot tidskrævende for vedligeholdelsespersonalet, men kræver endnu vigtigere, at driften af ROM-beholderen standses, hvilket medfører kostbar nedetid.

Fordele

  • Dyre mekaniske ændringer blev undgået, da det ikke var nødvendigt at flytte transmitteren til en position med mindre ophobning af snavs.

  • Upålidelige målinger som følge af ophobet snavs undgås ved hjælp af tidlige advarsler om behov for rengøring.

  • Påvirkningen af produktionen minimeres ved at planlægge og skemalægge rengøringen.

  • Anlæggets tilgængelighed øges, da unødvendig rengøring undgås.

  • Vedligeholdelsesomkostningerne reduceres som følge af mindre hyppig rengøring.

  • De samlede driftsomkostninger til niveaumålingen i ROM-beholderen reduceres.

Løsning

©Endress+Hauser

Heldigvis var den installerede FMR57-radarniveautransmitter udstyret med en avanceret diagnosticeringsfunktion kaldet "Area of Incoupling" (Indkoblingsområde). Funktionen overvåger omfanget af ophobet snavs og sender oplysningerne til kontrolrummet, så personalet får besked, når transmitteren skal rengøres. FMR57 er desuden udstyret med en PTFE-hornbeskyttelse, der reducerer ophobningen af snavs. Det betyder, at transmitteren skal rengøres mindre hyppigt.

Implementering

For at øge fyldningshøjden i ROM-beholderen flyttede minens teknikere transmitteren til den anbefalede position. Endress+Hausers serviceteknikere bistod derefter med idriftsættelsen af transmitteren og opsætningen af diagnosticeringsfunktionen "Area of Incoupling" (Indkoblingsområde).

Funktionsprincip

Mængden af ophobet snavs vises grafisk på HMI-systemet i minens kontrolrum. Grafen gør det muligt for personalet at vurdere, hvor hurtigt snavset ophobes, og forudsige, hvornår rengøring bliver nødvendig.

Kontakt os

Er du interesseret i vores løsninger? Skal vi tage en snak om din applikation?

Anmod om mere information

For at anmode om flere oplysninger, bedes du venligst udfylde formularen nedenfor.

Angiv venligst så mange oplysninger som muligt, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.