Uanset, om du er på gulvet i anlægget og betjener udstyret, eller om du er i kontrolrummet og overvåger driften, kan vi hurtigt blive enige om, at forstyrrelser som eksempelvis upålidelige målinger, der påvirker kvaliteten eller sikkerheden, kan hæmme produktiviteten. Forebyggende vedligeholdelse er en gængs tilgang til vedligeholdelse af et anlæg og udgør rygraden i anlæggets sikkerhed og effektivitet. Men hvad nu, hvis du kunne forvandle planlagte forudbestemte opgaver til en intelligent datadrevet strategi, som hjælper med at forudse fejl og holde anlægget effektivt kørende til lavere vedligeholdelsesomkostninger?
Det er ikke længere ”nice to have” eller et fremtidskoncept – det er her nu! Digitaliseringens fremmarch lader dig gøre mere i forhold til vedligeholdelse af udstyr. Ved at integrere strategier for både forudset og forebyggende vedligeholdelse, kan du opnå en dybere indsigt i den overordnede ydeevne, og det er det første skridt i udviklingen af vedligeholdelsen af dit anlæg.
Forebyggende vedligeholdelse versus forudset vedligeholdelse: Hvad betyder det?
Som procesindustrierne udvikles, udvikles vedligeholdelsesstrategierne også. Mens forudset vedligeholdelse får mere og mere betydning i procesindustrierne, er det vigtigt at forstå, at forebyggende vedligeholdelse forbliver rygraden i effektiv styring af assets. I stedet for at opfatte forudset og forebyggende vedligeholdelse som modsætninger, skal de i stedet opfattes som komplementære - hver med egne styrker og ideelle anvendelser.
Forebyggende vedligeholdelse er en proaktiv tilgang, som involverer udførelse af opgaver ud fra et fastlagt skema eller foruddefinerede intervaller. Dets primære mål er at forebygge uventede nedbrud og reducere dyr nedetid gennem rutinemæssig vedligeholdelse. Denne metode er nem at implementere og er baseret på minimale data, typisk ved at følge originaludstyrsproducentens (OEM) anbefalinger og faste vedligeholdelsesintervaller. Dets enkelthed og pålidelighed gør det særligt velegnet til standard- eller ikke-kritiske assets, hvor omkostningen ved nedbrud er overkommelig. Det kan dog til tider medføre over-vedligeholdelse og højere driftsomkostninger på grund af den rigide planlægning.
På den anden side repræsenterer forudset vedligeholdelse en mere datadrevet, tilstandsbaseret tilgang. Ved at udnytte sensordata, diagnostik og analyser kan vedligeholdelsespersonalet forudse fejl og nøjes med at bryde ind, når det er nødvendigt. Det kan reducere unødvendigt vedligehold markant og reducere vedligeholdelsesomkostningerne. Forudset vedligeholdelse kræver dog en højere grad af investering i digital infrastruktur, herunder sensorer, konnektivitet og analyseværktøjer, og indeholder ofte en form for kunstig intelligens. Det er derfor mest egnet til kostbare eller sikkerhedskritiske assets, hvor omkostningen ved nedetid er betydelig.
Selv om forudset vedligeholdelse er en spændende udvikling, er forebyggende vedligeholdelse fortsat den mest praktiske og mest anvendte strategi i dag. Det giver et solid grundlag til at måle et anlægs pålidelighed og effektivitet, især når det integreres med digitale værktøjer, som forbedrer gennemsigtighed og planlægning. Eksempelvis kan digitalt opkoblede enheder ved en forebyggende vedligeholdelsesstrategi advare dig, når de kræver rengøring, så du mere effektivt kan få dette udført i forbindelse med den allerede planlagte nedetid.
I sidste ende kan integration af elementer fra forudset vedligeholdelse i en forebyggende vedligeholdelsesstrategi hjælpe dig med at udvikle en smartere og mere effektiv drift. For de fleste virksomheder bør fokus dog forblive på at styrke den forebyggende vedligeholdelse og gradvist supplere med forudset vedligeholdelse på områder, hvor det åbenlyst skaber værdi.
Fordelene ved forebyggende og forudset vedligeholdelse i procesautomatisering
Brug af digitalt opkoblede assets giver dig et mere omfattende overblik over dine enheders tilstand. Digitaliserede sensorer og den indsigt, de giver, bidrager til at fremskynde skiftet fra en forebyggende vedligeholdelsesstrategi til en hybrid strategi, der kombinerer forebyggende og forudset vedligeholdelse. Ud over at reducere nedetiden fremmer den hybride strategi også automatisering og forenkling af arbejdsgangene i forbindelse med vedligeholdelsesopgaverne, forbedrer systemets samlede ydeevne og meget mere.
De vigtigste fordele ved en kombineret tilgang til vedligeholdelse af udstyr:
Omfavn gennemsigtigheden, og omdan data til indsigter, der kan handles ud fra
Vedligeholdelse handler ikke kun om ydeevne eller status for et enkelt asset, men om at se på og forstå hele anlægget og alle processerne. Ved at udnytte data og indsigter i din installerede base kan du identificere og iværksætte det bedste vedligeholdelsesprogram baseret på, hvor kritiske dine assets er. Den bedste måde at gøre dette på er ved at få adgang til dataene ved hjælp af digitale værktøjer, som tilsluttes direkte til dine assets. Men hvad gør du med alle dataene?
For at få mest muligt ud af de tilgængelige data kan det være en fordel at samarbejde med eksterne eksperter, der kan give detaljerede indsigter om din installerede base og om, hvordan du optimerer dit vedligeholdelsesprogram. Indsigterne hjælper dig med løbende at udvikle din installerede base, imødekomme sikkerheds- og compliance-risici med den korrekte dokumentation og sikre, at du har de nødvendige ressourcer til at holde driften kørende problemfrit.
Hos Endress+Hauser er vores proceseksperter klar til at hjælpe dig med dine vedligeholdelsesbehov med vores Dynamic Installed Base Analysis (DIBA). Dynamic Installed Base Analysis (DIBA) tager dine data et skridt videre end indsamling og vurdering. Vores eksperter giver dig gennemsigtighed og anbefalinger til at optimere dit vedligeholdelsesprogram, så du kan tage de næste skridt til at få dit anlæg til at udnytte sit fulde potentiale.
Se, hvordan gennemsigtighed kan blive din konkurrencemæssige fordel
At vide det hele om din installerede base - og forvandle denne viden til handling - kan være virkeligt udfordrende. Med Dynamic Installed Base Analysis (DIBA) kan du få adgang til ekspertstøtte, som giver dig gennemsigtighed til at forstå din installerede base, og som gør dig i stand til at træffe smartere beslutninger.
Vedligeholdelse hvor som helst og når som helst.
Vedligeholdelse er ikke noget, du er nødt til at gøre alene. I den moderne verden er der løsninger og tjenester til alt, og vedligeholdelse er ikke nogen undtagelse. I dag kan du få adgang til tjenester og løsninger, der understøtter dig i udførelsen af dit anlægs vedligeholdelsesstrategier. Takket være fremkomsten af digitale assets og deres konnektivitet er flere data på ydeevne, diagnostik og systemsundhed tilgængelige. Men hvad hvis dette kunne udvides til ud over anlægget?
Mens on-site-vedligeholdelsespersonale altid vil have en intern viden om deres anlæg, ved vi, at et ekstra par hænder kan være en stor hjælp i tilfælde af et uforudset nedbrud eller ressourceknaphed. Som en ekstern tjenesteleverandør kan vi hos Endress+Hauser forstærke dit team og øge din ekspertise med yderligere indsigter i emner som fjerndiagnostik, proaktive advarsler om vedligeholdelse og imødekommelse af risici med mere.
Det er derfor, vi har designet en fjernsupport, som tilbyder de ekstra hænder: Smart Support. Smart Support leverer instrumenteringssupport til dit interne vedligeholdelsespersonale. Rettidig fjernvejledning fra vores team af eksperter kan forbedre din interne ekspertise og hjælpe med at reducere den tid, der bruges på diagnosticering og fejlfinding, hvilket betyder mindre tidsforbrug på vedligeholdelse og lavere omkostninger.
Opdag fordelene ved altid tilgængelig digital vedligeholdelsessupport
Vedligeholdelsespersonale er ofte presset for at holde driften kørende uden problemer uden altid at have de nødvendige ressourcer eller ekspertise til det. Med Smart Support får du adgang til eksterne serviceeksperter, som kan analysere situationer udefra og give dit team anbefalinger, der hjælper med at holde dit anlæg kørende uden problemer, uanset hvor de befinder sig.