Genbrugsrevolutionen

Plastprodukter med mærkeligt klingende navne findes overalt i vores dagligdag. Et kig ind i ethvert køleskab i hjemmet afslører polystyren og polyolefiner som polyethylen og polypropylen. Disse plasttyper er modstandsdygtige over for olier, fedtstoffer og syrer. De afgiver ingen stoffer og afgiver eller optager heller ikke lugte. Alt dette gør dem til det perfekte emballagemateriale til fødevarer og drikkevarer. Plast anvendes i bakker til kød og svampe, bægre til yoghurt og fløde, beskyttelsesfolier, indvendige foringer til mælkekartoner og mange andre anvendelsesområder.

Men trods alle de mange anvendelsesmuligheder bliver plast, der har udtjent sit formål, for det meste brændt eller smidt direkte på lossepladsen. På verdensplan genanvendes kun omkring 10 procent af polyolefinerne og kun omkring 1 procent af polystyrenet. "Det skyldes, at det indtil nu har været meget svært at genbruge disse plasttyper", forklarer Johan Verdeyen, chef for den kemiske industri hos Endress+Hauser Belgien. Affald fra fødevareemballage har en lav rumvægt, er ofte forurenet med madrester og består typisk af flere forskellige materialer. Dette gør sortering og rensning med henblik på mekanisk genanvendelse meget ressourcekrævende. Og selv når det genanvendes, betyder sikkerhedshensyn, at det genanvendte materiale kun kan forarbejdes til produkter, som ikke er beregnet til fødevarer, såsom shampooflasker. Derfor fremstilles ny emballage til fødevarer fortsat af nye råvarer, der stammer fra råolie.

Indaver ønsker at ændre dette. Den belgiske pioner inden for bæredygtig affaldsbehandling har som mål at gøre fødevareemballage cirkulær. Med dette mål for øje tog virksomheden sidste år et banebrydende kemisk genvindingsanlæg i brug efter investeringer på i alt 105 millioner euro. Plastics2Chemicals-anlægget i Antwerpen anvender en teknologi, der er udviklet internt hos Indaver, til at nedbryde udtjent plast til dets oprindelige kemiske bestanddele. Ved yderligere forarbejdning renses disse, indtil de har samme kvalitet som nye materialer og dermed er egnede til genbrug i produktionen af fødevareemballage. Så nu er det endelig muligt at lave nye yoghurtbægre af de gamle.

Indaver foretager en mekanisk forbehandling af udtjent plast på et særskilt anlæg og transporterer derefter de resulterende agglomerater til Antwerpen, hvor de opbevares i siloer. Derfra transporteres agglomeraterne pneumatisk ind i en ekstruder, hvor de opvarmes fra fast til varm pastaform og derefter føres ind i en elektrisk pyrolysereaktor.

"Den største udfordring i vores proces ligger i reaktoren, som fungerer ved både meget høje og meget lave temperaturer", forklarer Indavers projektingeniør Roel Sommen. Reaktoren forgasser først pastaen ved at opvarme den til over 400 °C under iltfrie forhold. Gasserne afkøles derefter ekstremt hurtigt i afkølingsanlæg, hvor temperaturen falder fra over 400 °C til omkring 100 °C på blot et eller to sekunder. Resultatet er et flydende produkt, som derefter ledes over i to store destillationstårne, hvor de forskellige fraktioner separeres for at fremstille det færdige produkt. Indaver opbevarer produktet i seks store tanke på 250.000 liter og to tanke på 50.000 liter.

Plastics2Chemicals-anlægget i Antwerpen har i øjeblikket en kapacitet på omkring tre ton i timen, hvilket svarer til cirka 26.000 ton om året. Indaver har som mål at øge dette tal til 65.000 ton, hvilket vil kræve, at man tager en ny produktionslinje i brug. "Indaver er også i forhandlinger om at opføre yderligere avancerede genvindingsanlæg rundt om i Europa", forklarer Johan Verdeyen, kemisk industrichef hos Endress+Hauser Belgien.

I den indledende fase sidste år koncentrerede Indaver sig udelukkende om at genanvende forbehandlet polystyren fra fødevareemballage – såsom yoghurtbægre og kødbakker – til styren med høj renhed. Nu omdanner kemiske partnere dette tilbage til polystyren – og resultatet kan allerede ses i de skumplader til kød, som en belgisk supermarkedskæde bruger. Der er også planer om at anvende en del af dette genanvendte materiale til fremstilling af yoghurtbægre. I år er Indaver også begyndt at genanvende polyolefinaffald til nafta og voks. Merværdien ved denne type processer vil fortsat stige, da EU har fastsat et krav om, at visse typer plastemballage – især emballage, der er beregnet til direkte kontakt med fødevarer – skal indeholde mindst 10 procent genanvendt materiale inden 2030. Dette krav vil sandsynligvis bidrage til at gøre genanvendt plast til en værdifuld råvare.

"Vores egenudviklede teknologi kombineret med strategiske partnerskaber og løbende innovation gør det muligt for os at levere materialer med høj renhed til krævende anvendelsesområder som fødevareemballage – hvilket beviser, at cirkulær økonomi og ydeevne kan gå hånd i hånd", siger Erik Moerman, salgs- og udviklingsdirektør hos Indaver Plastics2Chemicals.

Eksperterne hos Endress+Hauser er imponerede over Indavers bedrift med at kommercialisere kemisk genanvendelse af polystyren. "Med opførelsen af anlægget i Antwerpen viser Indaver, at virksomheden er villig til at investere i innovation og holde fast i sine principper. "Det er virksomheder som Indaver, der arbejder for at skabe cirkulær økonomi, og som er afgørende for vores økonomis fremtid", siger Johan Puimège fra Endress+Hauser. Projektet har yderligere styrket samarbejdet mellem de to virksomheder. Indavers ingeniør Roel Sommen udtaler: "Samarbejdet mellem os er forløbet helt problemfrit – og vi passer også godt sammen på det personlige plan. For mig er Johan mere en kollega end en leverandør".