Endress+Hauser Conducta anerkendt som god arbejdsgiver

Endress+Hauser-koncernens væskespecialist belønnes med BestPersAward og Top Job-anerkendelse

Endress+Hauser Conducta blev belønnet med to priser i februar 2019 som anerkendelse af sine moderne personaleaktiviteter. Virksomheden var samlet vinder i BestPersAward, en tysk erhvervskonkurrence, og blev belønnet med Top Job-kvalitetsstemplet som god arbejdsgiver.

Med priserne udviste specialisten inden for væskeanalyse i Endress+Hauser-koncernen eksemplariske personaleaktiviteter, hvor medarbejdere og virksomhedskultur er i højsædet. "Priserne anerkender vores team for deres arbejde og hjælper os med at skabe et image som en attraktiv arbejdsgiver både internt og eksternt," siger Stephan-Christian Köhler, som er direktør for HR og virksomhedskommunikation hos Endress+Hauser Conducta.

BestPers: trendsættende personaleaktiviteter

Ud over at være samlet vinder af BestPersAward fik Endress+Hauser Conducta også topplaceringer inden for kategorierne HR digital, HR-kontrol og personaleudvikling. I konkurrencen, som finder sted hvert andet år, anerkender universitetet i Siegen HR-aktiviteter, der udmærker sig, og bruger strenge standarder og videnskabelige evalueringsmetoder til at vælge vinderne iht. deres professionalisme og vision.

Andenplads til Top Job

Endress+Hauser Conducta fik desuden en andenplads i kategorien for over 500 medarbejdere som modtager af Top Job-kvalitetsstemplet. Prisen blev overrakt af den tidligere tyske økonomiminister Wolfgang Clement i Berlin. Virksomheden blev anerkendt for sine flade hierarkier, tværfagligt samarbejde, innovative projektplatforme og moderne webbaserede værktøjer. Top Job-prisen bygger på en videnskabeligt baseret medarbejderundersøgelse, der foretages hvert år af universitetet i St. Gallen i Schweiz.

Førende inden for væskeanalyse

Endress+Hauser Conducta er en af verdens førende leverandører af måleinstrumenter og komplette systemer til væskeanalyse. Virksomhedens intelligente løsninger hjælper kunderne i miljø- og procesindustrierne med at drive deres systemer på en sikker, pålidelig, økonomisk og miljøvenlig måde. Endress+Hauser Conducta, som har hovedsæde Gerlingen, Tyskland, har mere end 1.000 medarbejdere på verdensplan.

Glade for BestPersAward ©Endress+Hauser

Glade for BestPersAward: Endress+Hauser Conducta anerkendt som god arbejdsgiver

Top Job-kvalitetsstempel 2019 ©Endress+Hauser

Den tidligere tyske økonomiminister Wolfgang Clement (venstre) overrækker Top Job-kvalitetsstempelet til Endress+Hauser Conducta.

Kontakt