Langt forud for sin tid

Endress+Hauser Digital Solutions fejrer 20 år med innovation

Endress+Hauser har været et arnested for digitalisering i mere end to årtier. Endress+Hauser Digital Solutions er ansvarlig for alle koncernens aktiviteter indenfor digital kommunikation og automatiseringsløsninger. Vores aktuelle fokus er IIoT-løsninger (Industrial Internet of Things).

Ifølge administrerende direktør Dr Rolf Birkhofer var oprettelsen af Endress+Hauser Digital Solutions i år 2000 en banebrydende beslutning. "Vi gjorde det, at vi oprettede et særskilt selskab til at varetage vigtige opgaver i forbindelse med digitaliseringsløsninger til procesautomatiseringsindustrien," forklarer han. "Vores aktiviteter har lige fra starten været karakteriseret af ægte pionerånd og innovativ nytænkning. Det gør sig stadig gældende i dag, f.eks. i udviklingen og driften af vores IIoT-platform."

Antallet af medarbejdere er vokset stødt siden virksomhedens grundlæggelse. Endress+Hauser Digital Solutions har i dag mere end 180 medarbejdere – heraf ca. 160 i Reinach i Schweiz og omkring 20 i Freiburg i Tyskland, som kom til som ekstra lokation i 2016. Her beskæftiger man sig primært med udvikling af produkter, løsninger og services til Industry 4.0-miljøer.

Fra digital Fieldbus til Internet of Things

Endress+Hauser Digital Solutions fokuserede til at begynde med primært sine aktiviteter på løsninger og produkter indenfor kommunikation i en fase, som var præget af digitale kommunikationsprotokoller og -teknologier, herunder PROFIBUS, FOUNDATION Fieldbus og HART. Et yderligere fokuspunkt var integration af måleinstrumenter med EDDL (Electronic Device Description Language) eller FDT/DTM-teknologi.

Endress+Hauser Digital Solutions fokuserer i dag primært på Industry 4.0-løsninger, herunder Netilion IIoT-økosystemet, som er udviklet af virksomhedens specialister. Denne platform understøtter enkle tilslutningsmuligheder på industrielle anlæg samt digitale services via internettet. Endress+Hauser har allerede udrullet Netilion til mere end 20 lande.

"Vi har længe været vant til at have adgang til digitale tjenester via vores private smartphones," siger Rolf Birkhofer. Virksomhedens administrerende direktør forventer i lyset af denne trend, at cloud-baserede services vil blive endnu mere udbredte blandt brugere af procesautomatisering og skabe yderligere vækst for virksomheden. "Netilion gør det nemmere for anlægsoperatører at udnytte potentialet i deres instrumentdata. Det sparer tid, forenkler processer og forhindrer fejl på tværs af hele anlæggets livscyklus."

Kundeoplevelsen i fokus

"Endress+Hauser Digital Solutions har en klar mission for fremtiden," siger Rolf Birkhofer. "Vi vil fortsætte med at udvikle digitale services baseret på Netilion-platformen, tilbyde yderligere instrumenter og kommunikationsprotokoller og give kunderne en overbevisende oplevelse på tværs af alle den digitale verdens kontaktpunkter."

Langt forud for sin tid ©Endress+Hauser

Altid lige ved hånden: Endress+Hausers Field Xpert introducerer avanceret tabletteknologi på produktionsgulvet. Netilion Library sikrer, at den relevante instrumentdokumentation altid er tilgængelig.

Langt forud for sin tid ©Endress+Hauser

Et arnested for digitalisering: Endress+Hauser Digital Solutions håndterer alle koncernens aktiviteter inden for digital kommunikation og automatiseringsløsninger.

Langt forud for sin tid ©Endress+Hauser

Banebrydende Industry 4.0: Netilion IIoT-økosystemet understøtter tilslutningsmuligheder og digitale tjenester til industrielle anlæg.

Langt forud for sin tid ©Endress+Hauser

20 år med Endress+Hauser Digital Solutions: "Vores aktiviteter har lige fra starten været karakteriseret af ægte pionerånd og innovativ nytænkning," siger administrerende direktør Dr Rolf Birkhofer.

Kontakt