Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

3 millioner solgte elektromagnetiske flowmålere

Endress+Hauser har et konstant fokus på innovativ måleteknologi og har siden 1977 solgt mere end tre millioner elektromagnetiske flowmålere. "Vi er meget tilfredse med den fortsatte efterspørgsel efter vores flowmålere og med at have nået milepælen med et salg på tre millioner enheder. Succesen skyldes ikke mindst den høje produktkvalitet, som vi har leveret til vores kunder igennem årtier," siger Mirko Lehmann, administrerende direktør for Product Center for Flow Measurement hos Endress+Hauser.

Elektromagnetiske flowmålere er velegnede til alle anvendelsesområder inden for vandforsyningsindustrien, den kemiske industri, life science, mineindustrien og fødevareindustrien. De elektromagnetiske flowmålere måler flowet for elektrisk ledende væsker med stor præcision. Det robuste design kan anvendes i de selv mest kritiske miljøer. Et typisk anvendelsesområde her er måling af malmslam, som kan indeholde knytnævestore klippestykker.

Alsidige flowmålere til enhver applikation

Flowmålerne kan uden problemer installeres i både meget små rørledninger med en diameter på blot to millimeter og i store rørledninger med en diameter på op til tre meter. Rørledninger i denne størrelse anvendes eksempelvis til at forsyne storbyer med den nødvendige mængde drikkevand og procesvand. Elektromagnetiske flowmålere kan måle kæmpestore vandmængder med maksimal præcision.

Målernes mange godkendelser gør dem velegnede til mange forskellige anvendelsesområder. De er f.eks. velegnede til anvendelser inden for drikkevandsforsyning, hygiejneapplikationer, sterile applikationer, permanente undersøiske eller underjordiske applikationer (korrosionsbestandige) samt til custody transfer og til brug om bord på skibe på åbent hav.

Problemfri systemintegration

Endress+Hauser har med et konstant fokus på forskning og udvikling inden for sensorteknologi og signalbehandling udviklet alsidige MID-enheder af høj kvalitet i årtier. Den alsidige understøttelse af Fieldbus-teknologier (HART, PROFIBUS, PROFINET, Modbus, FOUNDATION Fieldbus, EtherNet/IP og OPC UA) gør det nemt at integrere flowmålerne i komplekse løsninger med målings- og styringsteknologi.

Avanceret Industri 4.0-netværksteknologi gør det muligt at overføre måleværdier, enhedsparametre og diagnosticeringsparametre via skyen, behandle de overførte værdier og parametre og gøre dem tilgængelige for kontrolopgaver hvor som helst og når som helst.

Garanteret kundefokus gennem konstant innovation

Endress+Hauser hviler ikke på laurbærrene, men tilpasser hele tiden sit produktsortiment til nye markedskrav og kundebehov. En unik måleelektrode, som ikke tilbydes af andre producenter på markedet, gør det f.eks. muligt at montere flowmåleren tæt på rørfittings, som genererer flowforstyrrelser – uden forringelse af målenøjagtigheden og uden at forårsage de ellers typiske målerørsforsnævringer.

Det sikrer anlægget maksimal fleksibilitet ved planlægning af rørføringer, selv på områder med begrænset plads. Elektromagnetiske flowmålere med temperatur- og konduktivitetsmåling er et andet vigtigt innovativt tiltag, som muliggør en endnu mere omfattende proces- og produktovervågning.

Et andet højdepunkt er Heartbeat Technology, der er integreret i måleelektronikken som testfunktion. Teknologien muliggør overvågning af en enheds funktionsmåde eller udvalgte procesparametre – f.eks. registrering af aflejringer i rørledningen eller kontrol med måleenheder under drift. Det forbedrer både sikkerheden, driftseffektiviteten og anlæggets løbende procesoptimering.

Mirko Lehmann har et klart mål for virksomhedens fremtid: "Innovative løsninger som disse cementerer ikke blot vores førerposition på markedet for flowmåling, men styrker den også på sigt."

Konstant succes

Som led i indsatsen for at komme ind på det nye marked for vand og spildevand købte Endress+Hauser virksomheden "Flowtec" i Bern i 1977 og flyttede til de nye lokaler i Reinach (Basel-Landschaft, Schweiz). Det blev starten på virksomhedens produktion af elektromagnetiske flowmålere, som til at begynde med blev produceret i nedlagte kasernebygninger med hjælp fra blot tre medarbejdere.

I de første år var produktionen udelukkende ordrebaseret. Endress+Hausers produktionskapacitet for flowmålere tæller i dag et avanceret logistiknetværk og seks moderne globale produktionsanlæg i Schweiz, Frankrig, USA, Kina, Indien og Brasilien. "Det gør det muligt for os at levere store mængder flowmålere til vores kunder og inden for den ønskede leveringstid. Vi fokuserer på fejlfri produktkvalitet og hurtig levering, uanset hvor vores enheder produceres," siger Mirko Lehmann.

Omfattende sikkerhedsforanstaltninger og en effektiv og erfaren forsyningskæde sikrede, at produktionen af flowmålere blev opretholdt og løbende udvidet under hele COVID-19-pandemien. Alle seks produktionsanlæg for flowmålere har præcise højteknologiske kalibreringsanlæg, som regelmæssigt kontrolleres af nationale akkrediteringsorganer. Derfor kan Endress+Hauser garantere en ensartet høj målenøjagtighed for alle de enheder, som virksomheden producerer.

Den tidligere kaserne, hvor Endress+Hauser Flow startede i 1977. ©Endress+Hauser

Begyndelsen: Endress+Hauser producerede de første elektromagnetiske flowmålere i en tidligere kasernebygning (1977).

Endress+Hausers produktionsanlæg for flowmålere i Cernay, Frankrig. ©Endress+Hauser

Synlig vækst: Et af Endress+Hausers seks produktionsanlæg for flowmålere (2021) – monterings- og produktionshallerne i Cernay, Frankrig.

Endress+Hauser-flowmåler med en diameter på tre meter. ©Endress+Hauser

Måleinstrumenter til storbyer: Endress+Hauser producerer flowmålere til rørledninger med en diameter på op til tre meter, eksempelvis til vandforsyning i storbyer.

Elektromagnetiske flowmålere fra Endress+Hauser til applikationer med høje hygiejnekrav i fødevareindustrien. ©Endress+Hauser

Mange anvendelsesområder: Elektromagnetiske flowmålere har været anvendt i alle industrier og brancher i årtier, herunder til applikationer i fødevareindustrien, hvor der stilles høje krav til hygiejnen.

Kontakt