Endress+Hauser vokser betydeligt

Koncernens omsætning når næsten 2,5 mia. euro

Endress+Hauser oplevede en stærk vækst i alle regioner, sektorer og produktområder i 2018. Det skyldtes bl.a. den igangværende digitalisering af industrien og den positive udvikling på de internationale markeder. Koncernen øgede omsætningen og fortjenesten, investerede kraftigt og skabte hundredvis af job på verdensplan.

"2018 var kort sagt et godt år for Endress+Hauser på verdensplan," forklarede CEO Matthias Altendorf på koncernens årlige mediekonference i Basel. Koncernen øgede nettoomsætningen med 9,5 procent til 2,455 mia. euro på trods af stærk modvind fra vekselkurser. Omregnet i lokal valuta steg omsætningen med 12,7 procent.

USA tager føringen

Virksomheden blev styrket af en stærk økonomi i procesautomationssektoren. Fortsat stor efterspørgsel fra private forbrugere samt højere priser for olie og råmaterialer bidrog til den solide vækst. Efter nogle års noget tilbageholdende investeringsaktivitet oplevede man igen storstilede projekter. Ifølge økonomidirektør Luc Schultheiss var Endress+Hausers præstation "over branchens gennemsnit".

Endress+Hauser gjorde store fremskridt i Europa. Virksomheden var dynamisk selv i Afrika og i Mellemøsten samt i Asien-Stillehavsområdet. Den kraftigste vækst oplevede man dog i Syd- og Nordamerika. "Efter 65 år overtog USA posten fra Tyskland som vores største salgsmarked," fortalte Matthias Altendorf. Kina oplevede også en tocifret vækst. "Hvis denne tendens fortsætter, kan Kina snart komme til at overtage tronen," tilføjede CEO'en.

Stor stigning i fortjenesten

Udsving i valutakurserne var ikke alene med til at mindske omsætningsvæksten, men lagde også en dæmper på omkostningsstrukturerne på trods af væsentlige omkostningsstigninger til materialer. Driftsoverskuddet (EBIT) steg med 31,4 procent til 330,6 mio. euro. Selvom der i modsætning til året før ikke var nogen engangsindtægter i 2018, steg fortjenesten før skat (EBT) stadig med 14,6 procent til 315,7 mio. euro. Nettoresultatet (ROS) steg med 0,6 procent til 12,9 procent.

Nettoindkomsten steg med 11,2 procent til 232,5 mio. euro, hvilket afspejler en effektiv skattesats på 26,4 procent. Dette var en stigning i forhold til årets før på grund af en ændring i fortjenestens sammensætning. Egenkapitalen nåede 71 procent, hvilket er en stigning på 0,8 procent. Koncernen har ingen bankgæld af betydning.

Innovationer til den digitale tidsalder

Endress+Hausers vækst blev stimuleret af en lang række innovationer. Virksomheden lancerede 54 nye produkter sidste år. Udgifterne til forskning og udvikling steg til 184,2 mio. euro og udgjorde dermed 7,5 procent af omsætningen. Virksomheden indgav 287 patentansøgninger i 2018. Ved årets udgang var Endress+Hauser i besiddelse af næsten 7.800 patenter og andre immaterielle rettigheder.

Omkring en tredjedel af de nye patenter var relateret til IIoT, digital kommunikation, diagnostik og elektronik. "Digitalisering vinder frem inden for alle områder," understregede Matthias Altendorf. Ud over 1.000 udviklere, som er aktive på koncernens kompetencecentre, arbejder forskellige nyoprettede enheder også på produkter, løsninger og services til den digitale tidsalder. Endress+Hauser samarbejder desuden tæt med branchepartnere som softwarespecialisten SAP.

Endnu en drivkraft for væksten var procesanalyse. "Optiske analysatorer klarede sig ekstremt godt," sagde Matthias Altendorf. Endress+Hauser etablerede et europæisk supportcenter for avancerede analysatorer i Lyon, Frankrig. Netværket af salgsspecialister inden for dette område udvides i Europa. CEO'en håber på, at der sættes yderligere skub i dette forretningsområde.

Hundredvis af nye job

Den positive udvikling betød, at der blev skabt mange nye job. Ved udgangen af 2018 havde Endress+Hauser en global arbejdsstyrke på 13.928, hvilket var en stigning på 629 i forhold til året før. Der var især mange nyansættelser inden for produktion og produktionsrelaterede områder samt i serviceenhederne. Virksomheden skabte 200 nye job alene i Basel-regionen.

Endress+Hauser investerede næsten 750 mio. euro inden for en periode på fem år, "som virksomheden alt sammen finansierede med egne midler," som CFO Luc Schultheiss påpegede. I 2018 blev der afsat 158,6 mio. euro til bygninger, maskineri og IT. De to største projekter involverer udvidelse af anlæggene i Reinach, Schweiz og Maulburg, Tyskland. Koncernen har også iværksat et stort projekt i USA, som vil samle salgs-, service- og supportorganisationerne for Golfregionen i Houston, Texas.

Bæredygtighedsrangering i top

"Som familieejet virksomhed er bæredygtig udvikling vigtigt for os," understregede Matthias Altendorf. En af de strategiske indikatorer er det årlige EcoVadis-benchmark, som evaluerer virksomheder set ud fra et bæredygtigt perspektiv. I 2018 fortsatte Endress+Hauser med at forbedre sig og scorede 68 ud af 100 point og fik dermed en placering blandt de øverste 5 procent i sin sammenligningsgruppe. Endress+Hauser planlægger at bruge EcoVadis-platformen til senere at evaluere sine egne leverandører.

"Vi mener, at det er vigtigt for Endress-Hausers fremtid, at medlemmer af aktionærfamilien fortsat arbejder i virksomheden," understregede bestyrelsesformand Klaus Endress. "Det styrker samhørigheden mellem familien og virksomheden." Det blev derfor besluttet, at familiemedlemmerne kan arbejde på alle niveauer i virksomheden. Familiecharteret indeholder klare retningslinjer; kandidater, der vælger at gå denne vej, vil få solid støtte af familierådet.

Fortsat solid vækst

Endress+Hauser fik en god start i 2019. Koncernens ordretilgang og nettoomsætning ligger et stykke over sidste års niveau. Virksomheden forventer dog, at denne tendens vil aftage i andet halvår. "Vi forventer stadig en solid vækst på et etcifret middelhøjt niveau," sagde Luc Schultheiss. Ifølge ham planlægger virksomheden at investere 260 mio. euro i år, og hvis virksomheden fortsætter med at klare sig godt, bliver der skabt 500 nye job på verdensplan.

Video optagelsen er tilgængelig nu: Se her videoen fra Endress+Hauser koncernens årlige pressekonference her.

Øget industriel digitalisering satte ekstra skub i tingene for Endress+Hauser i 2018. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser voksede i alle regioner i 2018. Øget industriel digitalisering satte ekstra skub i tingene sidste år.

Endress+Hauser er et af de stiftende medlemmer af Open Industry 4.0 Alliance. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser er et af de stiftende medlemmer af Open Industry 4.0 Alliance, som inkluderer et cloud-baseret Netilion IIoT-økosystem.

Et team bestående af forskere og udviklere arbejder på fremtidens sensorer og teknologier. ©Endress+Hauser

Et tværfagligt team af forskere og udviklere fra Sensor Automation Lab i Freiburg, Tyskland, arbejder på fremtidens sensorer og teknologier.

Koncernen havde næsten 14.000 medarbejdere ved udgangen af 2018. ©Endress+Hauser

Koncernen havde næsten 14.000 medarbejdere ved udgangen af 2018, hvilket var en stigning på 600 i forhold til året før. Der var især mange nyansættelser inden for produktions- og serviceområdet.

Klaus Endress og Matthias Altendorf 2019 ©Endress+Hauser

Klaus Endress, bestyrelsesformand (venstre), og Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen.

Klaus Endress, bestyrelsesformand for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Klaus Endress, bestyrelsesformand for Endress+Hauser-koncernen.

Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen.

Luc Schultheiss, økonomidirektør for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Luc Schultheiss, økonomidirektør for Endress+Hauser-koncernen.

Dr Andreas Mayr, driftsdirektør for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Dr Andreas Mayr, driftsdirektør for Endress+Hauser-koncernen.

Jörg Stegert, HR-direktør for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Jörg Stegert, HR-direktør for Endress+Hauser-koncernen.

Kontakt