Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

SICK og Endress+Hauser forener deres kræfter inden for procesautomation

Virksomhederne underskriver fælles forståelsespapir for et strategisk partnerskab

Publiceringsdato: 27.10.2023

Den tyske sensorvirksomhed SICK og den schweiziske måle- og automationsteknologispecialist Endress+Hauser har et ønske om at intensivere deres samarbejde. Begge virksomheder stiler efter et strategisk partnerskab for SICKs procesautomationsdivision og har underskrevet et fælles forståelsespapir.

Ved at forene deres kræfter er det virksomhedernes ambition at understøtte deres kunder endnu bedre på vigtige områder såsom energi- og ressourceeffektivitet og klima- og miljøbeskyttelse.

Målet med partnerskabet er at udvide Endress+Hausers produktsortiment med procesanalyse- og gasflowmåleteknologi fra SICK. De to virksomheder har til hensigt at etablere et joint-venture til produktion og yderligere udvikling af SICKs procesteknologi. Salgs- og servicemedarbejderne i SICKs procesautomationsdivision bliver en del af Endress+Hausers globale salgsnetværk.

Samlet set beskæftiger denne division i øjeblikket mere end 1.400 personer i 28 lande og omsætter for over 350 millioner euro om året.

Supplerende produktudbud inden for procesautomation

De to virksomheders sortiment inden for procesteknologi komplementerer hinanden. SICKs procesanalyse- og gasflowmåleteknologi – til eksempelvis emissionsovervågning inden for røggasrenseprocesser eller til gasflowmålinger – anvendes især i affaldsforbrændingsanlæg, på kraftværker, stålværker og cementfabrikker, i olie- og gasindustrien, inden for kemisk og petrokemisk produktion og i marinesektoren.

Tidligere har virksomhederne ofte arbejdet sammen om en ordre, et projekt eller en kunde.

Både aktionærfamilierne og bestyrelserne i SICK og Endress+Hauser støtter det planlagte strategiske partnerskab. Med forståelsespapiret som grundlag er eksperter fra begge virksomheder nu i færd med due diligence-undersøgelsen for at fastslå, hvordan samarbejdet kan gennemføres og komme til at bære frugt. Kontrakten forventes underskrevet før afslutningen på første kvartal i 2024, mens transaktionen forventes afsluttet medio næste år.

Partnere ser fælles muligheder og gensidige fordele

“Vores strategiske partnerskab handler om gensidige fordele på mange niveauer. Vi ønsker at udnytte fælles muligheder ved at forene vores kræfter. Da SICK og Endress+Hauser allerede er yderst succesfulde virksomheder hver især, indtager vi en styrkeposition,” forklarer Matthias Altendorf, CEO i Endress+Hauser-koncernen.

“Vi er overbeviste om, at vi sammen vil blive endnu mere succesfulde. Og gennem samarbejde kan vi understøtte vores kunder endnu bedre og hjælpe dem igennem den bæredygtige transformation af procesindustrien,” understreger han.

Dr. Mats Gökstorp, bestyrelsesformand hos SICK, udtaler: “Gennem dette strategiske partnerskab vil Endress+Hauser og SICK bane vejen for innovation. Årsagen og tidspunktet for dette foretagende skal søges i det dynamiske markedsmiljø for procesautomation som følge af den progressive dekarbonisering af industrien. Gennem samarbejde kan vi bedre udnytte disse enestående muligheder, samtidig med at vi udvikler de bedste løsninger for og med vores kunder.”

“Vores mangeårige samarbejde, ligheder i virksomhedskulturen i vores respektive familieejede selskaber og vores fælles fokus på teknologi og mennesker er vigtige motivationselementer. Og tidligere succesfulde fælles projekter med Endress+Hauser viser, at vi passer godt sammen,” udtaler han.

SICK er én af verdens førende leverandører af sensorbaserede løsninger til den industrielle sektor. Med flere end 50 datterselskaber og aktieinvesteringer samt utallige agenturer er SICK repræsenteret over hele verden.

SICK har næsten 12.000 ansatte på verdensplan og omsatte som koncern for ca. EUR 2,2 mia. i regnskabsåret 2022. Kerneaktiviteterne inden for fabriks- og logistikautomation, som udgør mere end 80 procent af omsætningen, forbliver upåvirket af det strategiske partnerskab.

Downloads

    EH_strategic_partnership_27-10-2023.zip

Presseliste

Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.

Endress+Hauser press list

Endress+Hauser regularly sends out press releases on current topics and company information to media professionals.

Select the topics you are interested in:  *
Select the industries you are interested in: *

Personal Data


Fields marked with * are required. You will receive an email with a confirmation of your subscription. The information enlisted is voluntary and your data will only be used for personalizing your newsletters and not be passed onto any third party. For statistical reasons we will perform anonymous link tracking.

Kontakt