Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

ENH Engineering

– Et samarbejde styrket over årtier

I Svenstrup, syd for Aalborg, driver Erik Haugaard virksomheden ENH Engineering A/S. Virksomheden designer, bygger og sælger store stationære anlæg såvel som mobile anlæg og nyder stor succes på verdensmarkedet for bitumen teknologi til asfaltsektoren.

ENH Engineering ligger i Svenstrup, syd for Aalborg. ©Endress+Hauser

ENH Engineering ligger i Svenstrup, syd for Aalborg.

Færdigproduceret linje klar til afskibning. ©Endress+Hauser

Færdigproduceret linje klar til afskibning.

Teknologien

  • Teknologien bag anlæggene som virksomheden producerer og sælger, er grundlæggende den samme som for 30 år siden. Kravene fra kunderne til slutproduktet (asfalt) har imidlertid udviklet sig markant. Her nævner Erik Haugaard alt fra specifikke farver til forskellige egenskaber.

  • Bl.a. kan nævnes belægninger til lufthavne, med speciel eftergivende overflade, så den holder længere og ikke sprækker under de belastninger, som et fly kan skabe under take-off og landing.

  • Andre specialblandinger anvendes på racerbaner, i vejkryds og på parkeringspladser, hvor asfalten kan påvirkes anderledes end på en normal vej.

  • Virksomheden fremstiller ligeledes NOx-reduktion systemer til skibe. Teknologisk set er processen ikke meget anderledes end i et emulsionsanlæg.

    Tilsætningen af vand og emulgator blandes i brændstoffet. Når det forstøves, sker en langt bedre forbrænding (vandet fordamper momentant), hvorved man i sidste ende ender med et lavere luftoverskud på motoren, førende til en reduktion på ca. 50% i udledningen i røggassen.

Erik Haugaard fremviser en doseringslinje under produktion til Thomas Andersen, salgsingeniør fra Endress+Hauser.

”Med det samarbejde vi har i dag, ser jeg ikke noget til hinder for at udviklingen fortsætter. Jeg ser frem til de næste 30 års samarbejde.”

Erik Haugaard, Adm.
direktør, ENH Engineering A/S

Siden Erik Haugaard grundlagde ENH Engineering A/S i 1989, har han selv stået for udvikling, produktion, salg, indkøring og service. I dag har virksomheden dog et rejseteam på fem medarbejdere, som står for indkøring og service.

Virksomheden har solgt anlæg til det meste af verden og kan med stolthed fortælle, at de i dag har mere end 370 anlæg i 70 lande. Kunderne er typisk store internationale selskaber som Total, Shell, Colas, Fulton Hogan, Eiffage, Gazprom, Lukoil m.fl. Virksomheden beskæftiger i dag 25 medarbejdere og kunderne sætter pris på den fleksibilitet ENH Engineering tilbyder.

Solidt samarbejde i mere end 30 år

Helt fra begyndelsen har Erik Haugaard udvekslet ideer omkring instrumentering med Endress+Hauser. Han husker specielt en episode, hvor Endress+Hauser leverede en række nyudviklede magnetiske flowmålere, som ikke levede op til specifikationerne. Han forsynede herefter Endress+Hauser med relevant feedback, således at fejlene i de nye målere kunne rettes.

”Et samarbejde går begge veje, vi vil gerne være med til at udvikle, drive og løse problemer. På den måde hjalp jeg med til at udvikle Endress+Hausers magnetiske flowmålere”, udtaler Erik Haugaard.

Instrumentering

På de enkelte anlæg anvendes en bred vifte af instrumentering. Der anvendes både temperatur-, tryk-, flow- og niveaumåling. Nogle målepunkter kommer fra andre leverandører, men hovedparten af de kritiske målepunkter købes hos Endress+Hauser.

”Bestilling af nye instrumenter hos Endress+Hauser sker online via Endress.com, hvor vores eget online katalog indeholdende de instrumenter vi anvender hyppigst, er oprettet. Så er der styr på teknik, betalingsbetingelser og leveringstider. Det er dejligt let og overskueligt, og så kan jeg godt lide den blå farve på instrumenterne”, siger Erik Haugaard.