Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Leverandøren af måle- og automatiseringsteknologi har tradition for at lægge stor vægt på forskning og udvikling. Det omfatter også anerkendelse af virksomhedens opfindere i forbindelse med det årlige Endress+Hauser Innovators’ Meeting, hvor nye idéer og fortrinlige patenter hædres. I år mødtes mere end 300 opfindere den 31. marts i Merzhausen, Tyskland, i hyggelige rammer for at udveksle viden.
Endress+Hauser er for øjeblikket i besiddelse af mere end 7.000 aktive ejendomsrettigheder. Alle opfindelser, der fremlægges, gennemgår en intern evalueringsproces bestående af flere trin, før der søges om patent, hvilket typisk tager fire måneder. Godkendelsesraten for patenter er omkring 50 procent på verdensplan, men Endress+Hauser kan prale af en procentsats på 63 i Europa, 70 procent i USA og hele 86 procent i Kina. Antallet af godkendte patenter for Endress+Hauser steg med 10 procent på alle tre globale markeder i 2016.
Denne stigning er ikke kommet af sig selv. Omkring syv procent af Endress+Hausers nettoomsætning investeres i forskning og udvikling. Et af de primære fokusområder er Industrial Internet of Things (IIoT). "Innovative produkter, der giver vores kunder reel merværdi, er vores bedste salgsargument," forklarer Dr. Andreas Mayr, som er direktør for marketing og teknologi.
Endress+Hauser tilbyder allerede instrumenter, der overvåger deres egen status under processen, samtidig med at sensor- og procesdataene gøres tilgængelige via internetbaserede platforme. Den sømløse integration af instrumenter i kundens automatiserings- og IT-systemer muliggør blandt andet løbende optimering af vedligeholdelsescykler og processtyring.
Endress+Hauser har haft sin egen patentafdeling i USA siden 2016 for at beskytte analyseteknologi udviklet af datterselskaber SpectraSensors (Houston, Texas) og Kaiser Optical Systems (Ann Arbor, Michigan) samt Endress+Hauser Conducta (Anaheim, Californien) mod kopivirksomheder.
"USA, hvor vi har 850 medarbejdere, er et af vores vigtigste markeder," siger Angelika Andres, som er ansvarlig for Endress+Hausers patentafdeling. "De 50 patenter, vi ansøgte om det første år, beviser, at det var den rette beslutning at tage springet til USA."
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global