Glasfri pH-sensor giver den højeste produktsikkerhed

Memosens CPS77D ISFET pH-sensor sikrer forbedret CIP-stabilitet i hygiejniske applikationer

Produktion af fødevarer af en ensartet høj kvalitet kræver, at der anvendes moderne måleteknologi. Brugen af pH-glassensorer, som er almindelige til pH-målinger, er ikke egnet i dette tilfælde, da knust glas kan kontaminere hele produktionsbatches. ISFET pH-sensoren Memosens CPS77D eliminerer risikoen for produktkontamination og tåler flere CIP-cyklusser end tidligere ISFET-sensorer.

Eliminér risikoen for knust glas

Memosens CPS77D er perfekt egnet til pH-målinger i hygiejniske og sterile applikationer i fødevare og life science-industrien, hvor brug af glassensorer undgås. Sensoren har et brudsikkert PEEK-skaft og eliminerer risikoen for produktkontamination som følge af knust glas, hvilket sikrer en høj produktkvalitet.

Opnå større tilgængelighed for anlægget

Memosens CPS77D holder til mindst 25 CIP-cyklusser og har dermed en betydeligt forbedret CIP-stabilitet sammenlignet med konventionelle ISFET-sensorer. Den leverer stabile og reproducerbare måleværdier, også efter sterilisering og autoklavering op til temperaturer på 135°C.

Sikkerhed via certificeret hygiejnisk design

Sensoren er perfekt udstyret til at opfylde de strenge krav i hygiejniske applikationer. Det nye design med større chipoverflade betyder, at den er endnu nemmere at rengøre end forgængeren. Den har alle de sædvanlige hygiejnegodkendelser til fødevare og life science-industrien og er fri for TSE/BSE. Den bakteriesikre reference med kontamineringsresistent gel sikrer stabile målinger. Desuden yder sensoren maksimal bakterietæthed takket være den mikroporøse keramiske membran.

Memosens CPS77D: Digital, brudsikker ISFET pH-sensor til målinger i hygiejniske applikationer. ©Endress+Hauser