Endress+Hauser anser sig selv som godt rustet til fremtiden

Koncernen øger ordreindgangen, salget, overskuddet og antallet af medarbejdere for regnskabsåret 2019

Endress+Hauser klarede sig godt inden for alle aktivitetsområder, brancher og regioner i 2019. Koncernen skabte hundredvis af nye job, gennemførte rekordstore investeringer og forbedrede bæredygtigheden. Ifølge CEO Matthias Altendorf betyder det, at familievirksomheden er godt rustet til at klare coronakrisens mange udfordringer.

"2019 var et solidt år for Endress+Hauser," fremhæver Matthias Altendorf. "Væksten havde et bredt, balanceret grundlag." Selskabet, som leverer teknologi til proces- og laboratoriemåling samt -automatisering, øgede nettoomsætningen med 8,0 procent til 2,652 milliarder euro til trods for den økonomiske afmatning. På den årlige mediekonference om koncernens årsrapport i Basel, forklarede virksomhedens CEO, at væksten var drevet af små og mellemstore projekter frem for store ordrer.

Fokus på innovation og bæredygtighed

Succesen hænger ifølge virksomhedens CEO også sammen med virksomhedens uformindskede innovative tilgang. Endress+Hauser indgav 318 patentansøgninger i 2019 og investerede 7,6 procent af salget i forskning og udvikling. Mere end 1.100 medarbejdere arbejder på nye produkter, løsninger og services. Ved udgangen af 2019 havde Endress+Hauser 14.328 medarbejdere på verdensplan. Der er skabt 400 nye job på blot et år.

Virksomheden har også gjort fremskridt på bæredygtighedsområdet. I EcoVadis' årlige bæredygtighedsrapport opnåede Endress+Hauser en score på 72 point, hvilket er 4 mere end i 2018 og nok til at placere virksomheden blandt de bedste 2 procent i sammenligningsgruppen. Overgangen til grøn el i produktionen har gjort det muligt for koncernen at reducere CO2-udledningerne med mere end en tredjedel. Nye bygninger lever op til de strengeste miljøstandarder. Endress+Hauser er lige nu i gang med at opføre et nyt kunde- og uddannelsescenter i Canada, som skal være selvforsynende med energi.

USA er fortsat det største marked, og Kina overhaler Tyskland

Asien viste markant vækst i 2019. Europa klarede sig godt, og Sydamerika leverede en fantastisk vækst. Nordamerika klarede sig under forventningerne, mens forretningen i Afrika og Mellemøsten faldt. Kina overhalede Tyskland baseret på omsætning og er nu lige efter USA, som fortsat er Endress+Hausers største salgsmarked. Ifølge Chief Financial Officer Dr. Luc Schultheiss var koncernens selskaber i stand til at erobre markedsandele.

De ændrede markedsbetingelser afspejles i et driftsresultat (EBIT) på 343,4 millioner euro, svarende til en stigning på 3,9 procent. Overskuddet før skat (EBT) steg med 9,9 procent til 346,9 millioner euro. Bag dette tal gemmer sig et markant forbedret regnskabsmæssigt nettoresultat sammenlignet med 2018. Selvom der blev brugt store omkostninger på valutakurssikring, sikrede det positive aktiemarked solide afkast for vores økonomiske investeringer i 2019. Nettoresultatet (ROS) faldt med 0,2 procentpoint til 13,1 procent.

Stærkt finansielt fundament trods store investeringer

Nettoindkomsten steg med 14,3 procent til 265,9 millioner euro. Tallet afspejler en lavere effektiv skattesats på 23,4 procent som følge af engangseffekten fra selskabsskattereformer i Schweiz. Egenkapitalen nåede helt op på 75,6 procent, hvilket er 4,6 procentpoint mere end i 2018. Udviklingen er blandt andet påvirket af overdragelsen af tyske pensionsforpligtelser til en separat fond.

Trods globale investeringer på 231,1 millioner euro har koncernen ikke optaget nogen banklån. Virksomheden har investeret mere end 840 millioner euro i nye bygninger, anlæg og maskiner de seneste fem år. Ifølge CFO Luc Schultheiss har Endress+Hauser en likviditet på næsten 800 millioner euro takket være en forsigtig udbyttepolitik og en mangeårig indsats for løbende forbedring. "Det giver os et godt udgangspunkt for at håndtere den aktuelle økonomiske situation," tilføjer økonomidirektøren.

Digital nærhed kompenserer for fysisk afstand

Endress+Hauser tog hul på 2020 med en yderligere stigning i ordretilgangen. Coronapandemien har dog gjort det vanskeligere at nå de oprindelige mål. "Selvom det stadig er for tidligt at spå om de økonomiske konsekvenser af krisen, vil de helt sikkert blive mærkbare både for os selv og kunderne," understreger CEO Matthias Altendorf. Koncernen var hurtig til at reagere på virusspredningen og satte alt ind på at beskytte medarbejdernes sundhed og fortsætte med at levere solid kundesupport.

"Vi kompenserer for den fysiske afstand med digital og interpersonel forbindelse," siger Matthias Altendorf. Matthias Altendorf har som CEO stået i spidsen for Endress+Hausers digitaliseringstiltag i flere år – både inden for produkter og services og i forhold til kundeinteraktion og internt samarbejde. Der er i perioder op til 10.000 medarbejdere, som arbejder hjemmefra. Kunder kan bruge vores hjemmeside til at bestille instrumenter og spore ordrer, og vi har også et onlineværktøj, som gør det muligt at yde fjernsupport via video.

Koncernen stræber efter at bevare beskæftigelsen

"Vores hverdagshelte er dem, som arbejder i produktionen og med logistik og service eller under vanskelige forhold hjemmefra eller på kontoret," siger Matthias Altendorf. Virksomheden har gennem en ihærdig indsats været i stand til at sikre tilgængelighed af materialer, en intakt logistikkæde og kundesupport inden for alle områder. "Driften fortsætter på vores anlæg, og Endress+Hauser er stadig i stand til at levere." Det giver virksomhedens CEO fuld tillid til, virksomheden er godt rustet til vanskelige tider.

"Vi har altid haft en sund forretning, og som virksomhed er vi rigtig godt rustet," siger Matthias Altendorf. "Vi gør alt, hvad vi kan for at bevare jobs og føre Endress+Hauser sikkert gennem krisen, til fordel for både kunder, medarbejdere og aktionærer." Aktionærerne bakker op om denne kurs og accepterer en nedgang i udbyttet, siger bestyrelsesformand Dr. Klaus Endress. "Vi ønsker at have så mange om bord som muligt, så vi er parate til at tage fat, hvor vi slap, når vinden engang vender igen."

Endress+Hauser klarede sig godt inden for alle aktivitetsområder, brancher og regioner i 2019. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser havde en bred og balanceret vækst i 2019. Digitalisering af industrien skabte yderligere moment.

Endress+Hauser har produktionsanlæg i alle vigtige globale økonomiske områder, som her i USA. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser har produktionsanlæg i alle vigtige globale økonomiske områder, som her i USA.

Kemisk anlæg med Endress+Hauser ©Endress+Hauser

USA er Endress+Hausers største salgsmarked efterfulgt af Kina og Tyskland.

Endress+Hauser Netilion. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser fremskynder anvendelsen af digitalisering i industriproduktion. Det cloud-baserede IIoT-økosystem Netilion danner grundlag for nye digitale services.

Endress+Hausers Sensor Automation Lab ©Endress+Hauser

Innovation er en stærk vækstdriver for Endress+Hauser. I 2019 blev 7,6 procent af omsætningen brugt på forskning og udvikling.

Endress+Hausers Water Challenge. ©Endress+Hauser

Endress+Hausers globale velgørenhedsinitiativ Water Challenge skal give mennesker verden over bedre adgang til rent drikkevand.

Endress+Hausers uddannelsestiltag. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser uddanner en stor del af virksomhedens faglærte medarbejdere internt. I USA er der eksempelvis et program, som hjælper nyuddannede ingeniører i gang med deres karriereforløb.

Endress+Hausers hovedkontor i Reinach, Schweiz. ©Endress+Hauser

Endress+Hauser-koncernens hovedsæde i Reinach, Schweiz.

Klaus Endress og Matthias Altendorf. ©Endress+Hauser

Dr. Klaus Endress (til venstre), bestyrelsesformand, og Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen.

Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen. ©Endress+Hauser

Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen.

Dr. h.c. Klaus Endress. ©Endress+Hauser

Dr. Klaus Endress, bestyrelsesformand for Endress+Hauser-koncernen.

Luc Schultheiss, Chief Financial Officer ©Endress+Hauser

Luc Schultheiss, Chief Financial Officer for Endress+Hauser-koncernen.

Kontakt