
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Endress+Hauser i Mexico har investeret omkring 10 millioner euro i en ny bygning. Det nye salgs- og servicecenter ligger i Naucalpan, som er en del af millionbyen Mexico City. Det 4.100 kvadratmeter store center har moderne kontorfaciliteter, et stort veludstyret kundeoplevelses- og procesuddannelsescenter og et komplet kalibreringslaboratorium.
Den nye bygning i Naucalpan afspejler salgscenterets solide vækst de seneste år. Den udtrykker en tæt relation til markedet og kunderne og skaber rammerne for fremtidig vækst. Hjertet i bygningen er et procesuddannelsescenter, hvor kunder kan øve sig i at bruge forskellige måleinstrumenter og simulere forhold, som minder om deres egne driftsmiljøer. De kan derefter udvikle nye løsninger til deres særlige anvendelsesområde i samarbejde med Endress+Hausers eksperter.
Bygningen har et stort antal lokaler og faciliteter, som er udviklet til medarbejdernes behov, og som skaber trygge og gode arbejdsrammer. Blandt bygningens faciliteter kan nævnes et fitnessrum, et ammerum til mødre, et bibliotek og forskellige lokaler med arbejdspladser både til individuelt arbejde og gruppearbejde under produktive og attraktive rammer.
Endress+Hauser har fokus på bæredygtighed og energieffektivitet i alle nye byggeprojekter. Den nye bygning i Mexico er derfor udstyret med solceller. Der er også udviklet et system til vandbehandling og -rensning, som hver dag føder 7,2 kubikmeter vand til bygningens klimastyringssystem og VVS-installationer.
Den nye bygning er guldcertificeret i henhold til LEED-standarden (Leadership in Energy and Environment) på grund af de betydelige energi- og ressourcebesparelser, den skaber over hele sin levetid.
Filstørrelse: |
11.8 MB |
Filnavn: |
EH_Einweihung Mexico_23-01-2023.zip |
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global