Flere end 300 Endress+Hauser medarbejdere gik på scenen i Basel messe- og kongrescenter i forbindelse med jubilæumsfesten.
Medarbejdere fra Tyskland, Frankrig og Schweiz så tilbage på 70 år med Endress+Hauser med musikalsk underholdning fra syv årtier.
Supervisory Board President Dr. Klaus Endress' livsværk blev hyldet af virksomheden og ejerfamilien. Han efterfølges af Matthias Altendorf sidst på året.
Kunder fra hele verden diskuterede den bæredygtige transformation af branchen på Endress+Hauser Global Forum.
Over 650 trainees, studerende og elever deltog i Endress+Hauser Young Generation Networking Day.
Flere end 300 Endress+Hauser medarbejdere gik på scenen i Basel messe- og kongrescenter i forbindelse med jubilæumsfesten.
Medarbejdere fra Tyskland, Frankrig og Schweiz så tilbage på 70 år med Endress+Hauser med musikalsk underholdning fra syv årtier.
Supervisory Board President Dr. Klaus Endress' livsværk blev hyldet af virksomheden og ejerfamilien. Han efterfølges af Matthias Altendorf sidst på året.
Kunder fra hele verden diskuterede den bæredygtige transformation af branchen på Endress+Hauser Global Forum.
Over 650 trainees, studerende og elever deltog i Endress+Hauser Young Generation Networking Day.
En overdådig fest i Basel messe- og kongrescenter i Schweiz for 5.500 Endress+Hauser medarbejdere satte et flot punktum for koncernens jubilæumsuge. I dagene op til havde virksomheden budt velkommen til 850 internationale gæster til et kundeforum om bæredygtighed for at markere koncernens 70-årsjubilæum. Over 900 medarbejdere deltog i forskellige interne konferencer; og på Young Generation Networking Day udvekslede over 600 unge fra hele verden idéer.
Det var en virksomhedsfejring i den helt store skala: 5.500 Endress+Hauser medarbejdere mødtes i Basel messe- og kongrescenter fredag den 30. juni 2023 for at fejre virksomhedens 70-årsjubilæum. Medarbejdere fra alle datterselskaber i regionen var inviteret – fra Freiburg, Maulburg og Weil am Rhein på den tyske side, Reinach på den schweiziske side og Cernay og Huningue på den franske side. Delegationer fra andre tyske og schweiziske fabrikker og internationale konferencegæster var også til stede.
Medarbejdere kaster glans over jubilæumsprogrammet
Aftenen bar præg af den forestående ændring i koncernledelsen. Virksomheden og ejerfamilien hyldede Supervisory Board President Dr. Klaus Endress' livsværk. Han efterfølges sidst på året af CEO Matthias Altendorf, som også blev hyldet ved samme lejlighed. Samtidig blev den kommende CEO Dr. Peter Selders, indtil nu administrerende direktør hos Endress+Hauser Level+Pressure i Maulburg, Tyskland, præsenteret for publikum.
Den store fejring havde været under forberedelse i over halvandet år. Virksomhedens historie blev præsenteret på en skiftevis seriøs og humoristisk måde; et orkester sørgede for musikalske indslag. En stor del af jubilæumsprogrammet var dog sat i scene af medarbejderne selv: Over 300 deltagere fra forskellige datterselskaber så tilbage på de forudgående syv årtier med inspirerende musikalsk underholdning. Ved midnatstid gav den schweiziske popsanger Stefanie Heinzmann en eksklusiv koncert.
Erfarings- og vidensudveksling for kunder fra hele verden
Andre dele af Basel messe- og kongrescenter var reserveret til Endress+Hauser Global Forum i den første halvdel af ugen. 850 kunder fra hele verden og omkring 60 repræsentanter fra den internationale tekniske presse beskæftigede sig med den bæredygtige transformation af branchen, i hvis anlæg Endress+Hausers måleteknologi garanterer en sikker, miljøvenlig, pålidelig og effektiv drift.
Velkendte foredragsholdere belyste emner som eksempelvis energitransition, cirkulær økonomi og energi- og ressourceeffektivitet. En stor udstilling, som også datterselskaber og industripartnere deltog i, gav indblik i den tekniske udvikling. Et væld af interaktive og kreative formater gjorde det muligt for gæsterne at dele deres erfaringer og tage nye idéer med hjem.
Unge talenter og erfarne kræfter gør fælles sag
I anden halvdel af ugen havde koncernen inviteret gæster til forskellige interne konferencer. Koncernen gav også unge talenter en platform, hvor de kunne mødes, udveksle idéer og finde inspiration: Omkring 500 unge medarbejdere – trainees og studerende fra Endress+Hauser datterselskaber rundt om i verden – og over 150 elever deltog i Young Generation Networking Day, hvor de også mødtes med ledere og repræsentanter fra ejerfamilien.