Title

Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Endress+Hauser opkøber SensAction

Teknologi til koncentrationsmåling styrker flowporteføljen

Publiceringsdato 14.03.2017

SensAction kommer til at fungere som en division under Endress+Hausers kompetencecenter for flowmålingsteknologi, som har hovedsæde i Reinach, Schweiz. "Denne innovative teknologi er et fremragende supplement til vores moderne flowmålingsportefølje," siger Bernd-Josef Schäfer, som er administrerende direktør for Endress+Hauser Flowtec AG. "Dermed udvider vi vores sortiment af produkter til måling af kvalitetsparametre."

Allerede nu kan Coriolis-flowmålingsinstrumenter fra Endress+Hauser ikke alene fastslå masseflowet, men også densiteten. Elektromagnetiske instrumenter kan måle konduktiviteten parallelt med volumenflowet. "Disse fysiske analyseparametre skaber direkte merværdi for kunden," understreger Bernd-Josef Schäfer.

Endress+Hauser planlægger at integrere SensAction-instrumenterne i sit eget program og åbne op for nye markeder via koncernens internationale salgsstrukturer. Desuden er der planer om på sigt at kombinere teknologien direkte med Endress+Hausers flowinstrumenter.

Innovativ teknologi

Systemerne fra SensAction måler væskekoncentrationen ved hjælp af akustiske overfladebølger, som er højfrekvente lydbølger, hvis adfærd kan sammenlignes med seismiske bølger fra jordskælv.

Ved at analysere transmissionstiden og amplituden er det muligt at måle væskens akustiske parametre, f.eks. lydbølgernes hastighed, impedans og densitet, så koncentrationen hurtigt og præcist kan fastslås. Fordi de ikke indeholder bevægelige dele, er systemerne vedligeholdelsesfri og udsættes ikke for slitage.

Ud over udvikling og fremstilling af systemer til koncentrationsmåling tilbyder SensAction også supplerende serviceydelser, f.eks. softwareprodukter, der med udgangspunkt i en laboratoriemåling giver en høj grad af nøjagtighed og brugervenlighed til kundens applikationer. Nøgleområderne for brug af SensAction-instrumenterne inkluderer koncentrationsmåling for væskeprocesmedier.

Opkøbet af SensAction gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2017. De to parter er enige om ikke at oplyse nærmere om transaktionens detaljer. Stefan Rothballer og Michael Münch, som er to af SensActions grundlæggere, vil fortsat stå i spidsen for den innovative virksomhed.

Læs mere om lignende emner

Downloads

Udforsk yderligere indhold

document icon
Endress_Hauser_SensAction_14-03-2017.zip ZIP, 5.5 MB
download icon Download
Microphone with coffee cup ©Endress+Hauser

Presseliste

Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Endress+Hauser press list

Endress+Hauser regularly sends out press releases on current topics and company information to media professionals.

Select the topics you are interested in:  *
Select the industries you are interested in: *
Personal Data


Fields marked with * are required. You will receive an email with a confirmation of your subscription. The information enlisted is voluntary and your data will only be used for personalizing your newsletters and not be passed onto any third party. For statistical reasons we will perform anonymous link tracking.

Kontakt os

Få mere viden fra vores eksperter

Martin Raab Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Kägenstrasse 24153 Reinach BL Schweiz
pictogram email Send e-mail
Tlf.nr. (hovednr.) +41 61 715 7722
Fax +41 61 715 2888