Set udefra skulle man tro, at de var kæmpestore lagerbygninger. Men indenfor er der ikke stabler af transportkasser, men derimod række efter række af højtydende servere. Datacentre skyder i øjeblikket op over hele verden for at imødekomme den enorme efterspørgsel efter regnekraft til AI og cloudtjenester. Amerikanske teknologigiganter – herunder Meta, Amazon, Apple, Google og Microsoft – samt andre virksomheder investerer tilsammen flere hundrede milliarder dollar i deres infrastruktur. Et eksempel er Metas datacenter, som i øjeblikket er under opførelse i den amerikanske delstat Louisiana, og som kommer til at dække et areal svarende til omkring 70 fodboldbaner.
I takt med at regnekraften i datacentrene vokser, bliver udfordringerne også større. De fleste har oplevet, hvor støjende en pc kan være under høj belastning, når blæserne går fra en svag summen til en kraftig brusen for at blæse mere kølig luft gennem systemet. En højtydende grafikprocessor (GPU) kræver imidlertid ti gange mere energi end CPU'en i en almindelig stationær eller bærbar computer. Når op til 100.000 GPU'er er samlet på et begrænset areal, stiger temperaturen, og dermed også behovet for køling.
Køling kan udgøre op til 40 % af et datacenters energiforbrug. I jagten på en bæredygtig løsning går de fleste operatører i dag over til energieffektiv væskekøling frem for luftkøling. Det sker ved, at varmen optages direkte fra processorerne og ledes bort via en central varmeveksler. "Vi har været med til at udvikle denne avancerede teknologi helt fra begyndelsen. I dag er Endress+Hauser en af de førende leverandører af procesinstrumenter til landets AI-revolution," udtaler Liza Kelso, National Business Development Manager for Semiconductors and Data Centers i USA.
Ukendt terræn
Da væskekøling blev introduceret i datacentre for få år siden, fandtes der ingen standardløsning. Derfor indgik Endress+Hauser et samarbejde med anlægsingeniører og systemintegratorer om at specificere, dimensionere og integrere de rette instrumenter. Kølingen i moderne datacentre styres fra centrale forsyningsanlæg (CUB'er), der indeholder systemer af sammenkoblede modulære procesenheder. Hvert forsyningsanlæg (CUB) rummer store køleanlæg, varmevekslere, styreskabe og andet udstyr, som ved hjælp af realtidsdata opretholder den optimale temperatur for serverne. Kølesystemet i blot ét forsyningsanlæg (CUB) kan omfatte adskillige måleinstrumenter til overvågning af flow, temperatur, tryk og vandkvalitet. Et datacenter omfatter ofte fire eller flere procesenheder, så der på et datacenterområde kan være tusindvis af måleinstrumenter, der arbejder sammen.
"Vores højpræcisionsmålinger til procesindustrien kan bidrage til at optimere kølesystemets ydeevne og sikre en effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne," udtaler Liza Kelso. Ud over at minimere energi- og vandforbruget er systemets driftssikkerhed en topprioritet for datacenteroperatørerne: Nedetid i datacentre som følge af overophedning vil koste omkring 150.000 USD – i minuttet. Ud over dette tankevækkende faktum retter datacenteroperatørerne i stigende grad opmærksomheden mod PUE-værdien (Power Usage Effectiveness). Den angiver forholdet mellem det samlede energiforbrug og energiforbruget i IT-infrastrukturen. Jo tættere værdien er på den ideelle værdi på 1,0, desto mere energieffektivt er datacentret, da næsten al den tilførte energi omsættes til regnekraft. Fra juli 2026 må nye datacentre i Europa ikke have en PUE-værdi på over 1,2.
Den årlige produktion er femdoblet
Endress+Hauser imponerede systemleverandørerne og datacenteroperatørerne ikke kun med sin omfattende portefølje af måleteknologi til flow, væskeanalyse, niveau og temperatur, men også med sin fleksibilitet og sit stærke kundefokus. For når det gælder opførelsen af datacentre, tæller hver eneste dag. "Til den første større ordre skulle koncernen levere fem gange den normale årsproduktion af én instrumenttype – og det ansvarlige produktcenter øgede straks kapaciteten tilsvarende," husker Liza Kelso. Hun er overbevist om, at teamene hos Endress+Hauser med deres omfattende ekspertise kan hjælpe AI-datacentre med at overvinde andre udfordringer på vejen mod bæredygtig vækst: "Datacentrene vil i stigende grad selv producere elektricitet på stedet, blandt andet fra vedvarende energikilder. Derudover skal vandforbruget reduceres yderligere – for eksempel ved at behandle spildevand fra de omkringliggende lokalsamfund. Også her kan vi bidrage med måleteknologi og applikationsviden."
Forbruget løber løbsk
Væksten inden for digitalisering, cloudtjenester og AI fører til flere og større datacentre. Alene i 2024 blev der på verdensplan investeret over 500 milliarder amerikanske dollar, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). IEA forventer, at datacentrenes elforbrug vil blive fordoblet til 945 terawatt-timer i løbet af de næste fem år – svarende til Japans samlede elforbrug. Nutidens store AI-datacentre forbruger allerede i gennemsnit lige så meget elektricitet som 100.000 husstande. Fremtidens datacentre vil forbruge op til 50 gange så meget. Datacenteroperatørerne må derfor finde bæredygtige løsninger til elproduktion og øget energieffektivitet.