Forsigtig! Igangværende arbejde!

Da Covid-19-pandemien var på sit højeste, havde verden brug for løsninger – og det skulle gå hurtigt. Der var behov for at udvikle nye lægemidler til forebyggelse af alvorlige tilfælde af sygdommen. Men hvordan? Dengang tog det typisk mellem 12 og 15 år at få et nyt lægemiddel fra idé til godkendelse. For medicinalvirksomheden Pfizer var løsningen at udnytte digitale værktøjer, der kunne fremskynde denne proces. Virksomheden anvendte supercomputere til at finde egnede molekyler og udnyttede kunstig intelligens (AI) til at analysere enorme mængder patientdata til kliniske studier og til at optimere forsyningskæderne. Det tog derfor kun 18 måneder at gå fra den første syntese af det vigtigste aktive stof i laboratorieformat til masseproduktion af Paxlovid, et antiviralt lægemiddel mod Covid-19.

Men når det "kun" drejer sig om de klassiske digitaliseringsmål inden for Industri 4.0, er investeringerne som regel mere tilbageholdende. Det er for eksempel tilfældet, når det drejer sig om at reducere produktionsfejl, undgå driftsstop og sænke driftsomkostningerne gennem automatiserede arbejdsgange, digital processtyring og forebyggende vedligeholdelse. Rockwell Automation, en af de førende aktører i branchen, har gennemført en undersøgelse blandt 1.500 ledere inden for fremstillingsindustrien fra hele verden. Resultaterne, der er offentliggjort i virksomhedens rapport "State of Smart Manufacturing Report", viser, at procesindustrien stadig har lang vej igen, før anlæggene er fuldt digitaliseret. Ifølge rapporten er det i 2025 – mere end 10 år efter, at den fjerde industrielle revolution blev lanceret – kun 20 procent af virksomhederne, der investerer i større omfang i Industri 4.0-teknologier. Når det kommer til digitalisering, ligner procesindustrien altså en stor byggeplads, hvor fremskridtene går særdeles trægt. Det er altså på tide at kigge bag facaden og finde nogle svar på de mest presserende spørgsmål: Hvorfor er digitaliseringen af procesanlæg ikke mere udbredt? Hvorfor er transformationen så ustabil? Og vil denne drøm inden for digitalisering måske vise sig at forblive netop det – en drøm?

For sandheden er, at mange virksomheder i procesindustrien længe har hængt fast i et "pilot-limbo": De iværksætter en lang række enkeltstående projekter for at afprøve de digitale teknologier, der findes på markedet i øjeblikket, såsom IIoT, cloud-løsninger eller digital tvilling. Alligevel forbliver disse pilotprojekter ofte isolerede og egner sig ikke til opskalering eller tilpasning til bredere anvendelsesområder. Verdensøkonomisk Forum påpegede dette fænomen allerede i 2018 – og indtil videre har der ikke ændret sig meget. I Rockwell Automations undersøgelse angav 56 procent af de adspurgte virksomheder, at de i øjeblikket gennemførte pilotprojekter. Yderligere 20 procent havde endnu ikke taget skridt til noget, selvom de havde investeringer i støbeskeen.

I dag fokuserer de fleste virksomheder næsten udelukkende på det teknologiske aspekt. Endnu værre er den udbredte tendens til at udvikle digitaliseringsinitiativer som teknologi- eller it-projekter, der fokuserer på forbedrede funktioner for funktionernes egen skyld, snarere end for de reelle fordele, de medfører. For ledelseskonsulentfirmaet McKinsey & Company er det centrale spørgsmål imidlertid: "Hvad er merværdien for min virksomhed?" Og det er et spørgsmål, der ofte forbliver ubesvaret. Det samme gælder spørgsmålet om, hvilke konkrete mål og kriterier der bør anvendes som succesmålinger i forbindelse med den digitale transformation. Det tyske Fraunhofer-institut for produktionsteknologi er nået frem til en lignende konklusion. Efter organisationens opfattelse har mange virksomheder svært ved at vurdere, i hvilket omfang Industri 4.0 kan skabe merværdi i deres egen produktion. Og det medfører en hæmmende virkning på investeringerne. For at skabe bæredygtig merværdi anbefaler Rockwell Automations rapport, at virksomhederne identificerer og prioriterer anvendelsestilfælde, der kan løse produktions- og driftsmæssige problemer – og som giver et hurtigt afkast af investeringen.

Denne meget målrettede, trinvise tilgang til digitalisering støttes af Dr. Rolf Birkhofer, administrerende direktør for Endress+Hauser Digital Solutions. Det giver god mening at gå frem trinvis, da fordelene – og dermed de anvendte teknologier – kan variere afhængigt af anvendelsesområdet. "I mindre anlæg kan operatørerne for eksempel spare penge ved at overvåge målepunkterne eksternt, så man undgår behovet for kostbare besøg på stedet. I større anlæg har vi allerede med stor succes vist, at styring af den eksisterende base af feltinstrumenter giver et hurtigt afkast". Og Rolf Birkhofer er endvidere enig i Rockwell Automations rapport: "En digitalisering er vellykket, når en løsning forbliver i brug på lang sigt og tjener sig selv ind inden for den forventede tidsramme".

Et eksempel på en vellykket digitalisering er brugen af digitale tvillinger i anlægsteknik. Dette giver virksomheder mulighed for at planlægge, simulere og optimere deres anlæg virtuelt. Coca-Cola bruger for eksempel digitale tvillinger til at modellere hver enkelt fase af påfyldningslinjen på sin højteknologiske fabrik i Istanbul. Simuleringer ved hjælp af digitale tvillinger bidrager til at identificere og forebygge potentielle flaskehalse, maskinsvigt og effektivitetstab samt til at afprøve mulige scenarier. Det medfører færre fejlprodukter, lavere energiforbrug og større besparelser.

Men i mange virksomheder udnyttes digitale tvillinger ikke fuldt ud, fordi de nødvendige data ofte er spredt – fordelt på flere systemer, formater og ansvarsområder. "En digital tvilling fungerer kun, når der foreligger data for hele livscyklussen", siger Hans-Joachim Fröhlich, direktør for teknologi og portefølje hos Endress+Hauser. "I øjeblikket mangler denne sammenhæng i hele forløbet – eller også passer de forskellige data ikke helt sammen".

Og her kommer det vanskelige: Det er ikke alle, der har til opgave at indsamle og behandle data, der drager direkte fordel af deres omhyggelige arbejde. "Hele organisationen har derfor brug for en fælles forståelse af tværfaglige forretningsprocesser", forklarer Wilhelm Otten. En problemfri integration af data – der bryder ned de funktionelle siloer – er en grundlæggende forudsætning for at kunne skalere pilotprojekter i næsten alle Industri 4.0-anvendelser. "En af grundene til, at digitaliseringen i procesindustrien skrider så langsomt frem, er den vedvarende mangel på den nødvendige interoperabilitet. "Det er endnu ikke muligt at udveksle data problemfrit, hverken internt i virksomhederne eller på tværs af dem", siger Hans-Joachim Fröhlich.

I de kommende måneder kan der opstå en stigende dynamik på dette område, og det skyldes især to årsager. For det første er der en stigende følelse af, at tiden er ved at løbe ud, drevet af skærpet konkurrence, strengere lovkrav, pressede forsyningskæder, den stadigt voksende mangel på kvalificeret arbejdskraft og det øgede behov for cybersikkerhed. For det andet er der udsigten til, at kunstig intelligens kan fungere som en katalysator for digitaliseringen. I kølvandet på succeshistorier fra medicinalindustrien – hvor Pfizer er et godt eksempel – betragter mange virksomheder kunstig intelligens som et universalmiddel. Ifølge rapporten fra Rockwell Automation investerer 95 procent af virksomhederne i procesindustrien enten allerede i kunstig intelligens og maskinprogrammering eller planlægger at gøre det inden for de næste fem år. Blandt de mest lovende anvendelsesområder kan nævnes kvalitetskontrol, cybersikkerhed og procesoptimering. Man håber, at kunstig intelligens vil gøre produktionen bedre, mere pålidelig, mere sikker og mere effektiv – og dermed mere bæredygtig.

For at udnytte AI's fulde potentiale kræves der et solidt datagrundlag og problemfri dataflow. For virksomhederne bliver investeringer i digitalisering derfor afgørende – ikke mindst som grundlag for fremtidige teknologier. For forfatterne af rapporten "State of Smart Manufacturing Report 2025" er der ingen tvivl: "Den industrielle transformation tager fart".